Hamburg-Ottensen

Ottensen er allerede nævnt i 1310, og i 1313 fik klosteret Harvstehude besiddelser her. I 1344 havde byrådet i Hamborg landsbyen i sin besiddelse.[1] Fra 1390 var den sæde for fogederne fra grevskabet Pinneberg.

I 1474 ejede dominikanerklosteret i Hamborg en gård her.[1] I 1570 erhvervede klosteret Harvstehude landsbyerne Ottensen og Othmarschen.[1]

Ottensen og Altona begyndte at udvikle sig til flækker med et betydeligt håndværk i slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet.[2] Kirken i Ottensen var i begyndelsen kun et kapel og en filial af Petrikirken i Hamborg, men fra 1548 fik den sin egen prædikant. Altona hørte ind under kirken indtil, at der i 1649 blev opført en egen kirke for denne by. En stor del af Altona blev bygget på jord, som oprindelig hørte under Ottensen.[3] Ottensen kom i 1640 under dansk styre, da Grevskabet Pinneberg tilfaldt den danske krone.

I 1716 opholdt Peter den Store sig i flere dage i Ottensen.[1]

Christianskirche.

Kort over Hamborg, Altona og Ottensen fra 1789-1796.

Kort over Altona 1803. Ottensen til venstre.

Indgangsparti med Christian VIs spejlmonogram.

Christianskirche blev opført i 1735-38 efter tegninger af Otto Johann Müller. Kirken fik navn efter Christian VI.

Omkring år 1800 blev der fundet en sund kilde her, som havde stor tilstrømning, som fortsatte i årene 1810 og 1811. Ifølge den i samtiden berømte Pfaff fortjente brugen af denne sundhedskilde al opmuntring.[1]

Nærheden til Hamborg og Altona gjorde, at bebyggelsen omkring midten af 1800-tallet voksede stærkt: i 1845 havde byen 2.406 indbyggere, i 1855 4.291 indbyggere.[3]

Det har sikkert spillet en rolle for byens udvikling, at i 1830-erne og 1840 blev Altona endepunkt og knudepunkt for Holstens hovedlandevejsnet, der blandt andet omfattede vejen fra Kiel over Neumünster til Altona (12¼ mil lang) og vejen fra Elmshorn over Uetersen og Wedel til Altona (5 mil lang).[4] Vejene skulle være chausséer med faste belægninger af sten og grus og 16 alen brede mellem grøfterne. Mellem 1830 og 1832 anlagdes chausséen fra Altona til Kiel, i 1838 anlagdes strækningen fra Lübeck til Altona (med forbindelse til Hamborg) og frem til 1848 yderligere strækningen Altona-Segeberg-Neustadt.

Ligeledes blev Altona endepunkt for jernbanen til Kiel anlagt 1844 som helstatens første. Stationen kom til at ligge lige ved bygrænsen til Ottensen. I 1845 opførtes yderligere to sidebaner, Rendsborg-Neumünster-banen og Glückstadt-Elmshorn-banen.[5]

Af stor betydning blev det tillige, at fra 1853 blev fastlagt en ny toldgrænse mellem Ottensen og Altona, hvilket bidrog til, at der i Altona ikke skete nogen yderligere forretningsudvikling eller industrialisering, mens i stedet Ottensen oplevede en voldsom fremgang, der senere også bredte sig til Bahrenfeld efter opførelsen af forstadsbanen fra Altona til Blankenese.[6]

De hjemmehørende handelsskibes antal og læstedrægtighed i Ottensen fremgår af nedenstående tabel[7][8]:

I 1855 fandtes her 15 tobaksfabrikker, 1 cicoriefabrik, 4 sæbefabrikker, 2 glashytter, 1 porcellæns- og glasmaleri, 1 guldlistefabrik, 1 klaverfabrik, 1 spejlfabrik, 2 bomulds- og vatfabrikker, 1 fabrik for bomuldsvarer, 1 eddikefabrik, 1 jernstøberi, 1 hattefabrik, 1 chokoladefabrik, 1 cigarfabrik, 1 sennepsfabrik, 1 maskinbyggeri, 1 korkskæreri. Endvidere fandtes 12 høkere og 23 gæstgiverier.[1] Desuden var her et toldsted.[3]

Under Preussen

Ottensen 1894 med banegården.

Efter den 2. Slesvigske Krig i 1864) blev den i 1866 en del af den preußiske provins Slesvig-Holsten. derefter udviklede Ottensen sig til et af Nordtysklands betydelige industriområder, ikke mindst efter det i 1867 kom med i den Tyske Toldunion (Deutschen Zollverein), mens Altona og Hamburg ikke deltog. Indenfor 60 år steg indbyggertallet fra 2.411 i 1840 til 18.635 i 1885[9] og 37.738 i 1900.

Hovedgaden i Ottensen, tæt ved banegården

Først i 1871 fik byen stadsrettigheder.[9] I 1889 blev den indlemmet i Altona.[10]

• Wolf Biermann (* 1936), tysk sangskriver
• Friedrich Gottlieb Klopstock (1724-1803), tysk/dansk digter
• Olaf Scholz (*1958), Arbejds- og socialminister (SPD) Bundeskanzler (2021- ), boede i Ottensen

• Adolph Frederik Bergsøe: Den Danske Stats Statistik, Andet Bind; Kjøbenhavn 1847
• Adolf Jürgens: Zur Schleswig-Holsteinischen Handelsgeschichte des 16. und 17. Jahrhunderts; Berlin 1914 Arkiveret 7. oktober 2017 hos Wayback Machine
• Johannes von Schrödèr: Topographie des herzogthums Holstein, des fürstenthums Lübek und der freien und Hanse-Städte Hamburg und Lübek; Zweiter Theil; Oldenburg 1841 (tysk)
• Johannes von Schrödèr: Topographie des herzogthums Holstein, des fürstenthums Lübek und der freien und Hanse-Städte Hamburg und Lübek; Zweiter Band; Oldenburg 1856 (tysk)
• Fr. Thaarup: Tabeller til den Statistiske udsigt over den danske stat i begyndelsen af Aaret 1825; Kjøbenhavn 1825

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Hamburg-Ottensen
• Statistik Arkiveret 18. januar 2008 hos Wayback Machine
• Om den jødiske kirkegård i Ottensen
• Bydelsarkiv Ottensen

53°33′14″N 9°55′4″Ø

Infoboks uden skabelon Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.