Palmesøndag

W. G. Schwarz: Palmsonntag in Moskau zur Zeit des Zaren Alexej Michajlowitsch (1865)

I øst begyndte man tidlig med store processioner under fejringen af Palmesøndag. Festen kaldes der ofte Indgangen i Jerusalem.

I vest tog det længere tid, og helt frem til pave Pius XIIs reform i 1955 var festen ret afdæmpet i den katolske kirke. Dette har også præget liturgien i de protestantiske kirker, som er inspirerede af katolsk tradition. Palmesøndagsprocessionen begynder med en læsning af den relevante evangelietekst og følges op med, at de troende vandrer med palmekviste i hænderne, og ind i kirken, et optog som skal symbolisere indtoget i Jerusalem. Inden processionen udtaler præsten en velsignelse og stænker vievand på grenene og de forsamlede med en aspergil.

Efterhånden har også mange protestantiske menigheder og kirker indført processioner, og nogen steder mødes flere menigheder for fælles evangelielæsning, efterfulgt af procession tilbage til de enkelte kirker.

I den katolske kirke er det forventet, at de troende opbevarer palmegrenene, som bruges denne dag. De bliver så bragt tilbage til kirken og brændt lige før Askeonsdag året efter, og asken bruges til uddeling af askekors denne dag.

I lande, hvor palmegrene ikke er let tilgængelige, bruges oftest grene fra stedsegrønne træer; i Norge er tujagrene almindeligt brugte.