Pasteurs Tårn

Pasteurs Tårn er et højhus beliggende på Fadet i Carlsberg Byen. Med en højde på 120 meter fordelt over 37 etager er det den højeste beboelsesejendom i København, og den overgår dermed ikke kun Domus Vista fra 1969 men også Christiansborg Slot og Københavns Rådhus. De 172 ejerlejligheder havde indflytning 10. oktober 2022.[kilde mangler] Tårnet er tegnet af Wingårdh Arkitektkontor og projekteret af Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

Pasteurs tårn i maj 2023

Bygningen tangerer rekorden som Danmarks højeste etageejendom, men blev overgået allerede en måned efter af Lighthouse i Aarhus.

Facaden er beklædt med rustpræget stål, som skal lede tankerne tilbage på nogle af områdets gamle industribygninger – herunder Kedelhallen.[1]

Tårnet er opkaldt efter den franske kemiker og mikrobiolog Louis Pasteur, som var et videnskabeligt forbillede for Carlsbergs grundlægger J.C. Jacobsen. I Carlsberg Laboratoriums indgangshal opsatte Jacobsen en buste af Pasteur for at hædre ham.

Se også

Kilder

  1. Sonne, Irminger Katrine (1. november 2019). "Her er Københavns højeste boligbyggeri: Endnu et tårn skyder op i Carlsberg Byen". Berlingske. ISSN 0106-4223. Hentet 21. april 2020.
DanskSpire
Denne artikel om et dansk bygningsværk og/eller en dansk seværdighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Bygning eller seværdighed

55°39′55″N 12°32′01″Ø

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.