Perseverance

Perseverance er en marsbil opsendt som en del af NASA's Mars 2020-mission, — NASA's til dato mest komplekse marsmission. Marsbilen landede sikkert den 18. februar 2021 ved Jezero-krateret.[1]

Første højopløselige farvebillede fra Hazard-kamera.

Perseverance blev sendt op den 20 juli 2020 fra Cape Canaveral Space Force Station i Florida og rejste 203 dage og 472 millioner kilometer for at nå frem.[1] Selve landingen blev optaget på video, hvor man ser faldskærmens udfoldelse, deaccerelering, varmeskjoldets afkobling, landingsmotorens indkobling, afkobling fra bagskjoldet, terrænnavigering og nedhejsning af Perseverance.

Marsbilen har dansk involvering igennem PIXL-kameraet.[2]

Henvisninger

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.