Randbøldal

Nord for byen findes Randbøldalmuseet, som har til huse i en af Danmarks første fabrikker, den herregårdsagtige Engelsholm Papirfabrik. Den blev opført i 1732 og brugte vandkraft til produktion af papir og senere tekstiler. Fabrikken blev genopbygget i 1875 efter en større brand. Museet har udstillinger om energi og stedets historie. Der er papir- og væveværksteder, hvor publikum kan prøve de gamle håndværk, når der er arrangementer. Udendørs er der vandeksperimenter, hvor man kan få føling med vandkraften. I byen ligger også en række arbejderboliger fra midten af 1800-tallet og den gamle fabriks driftslederbolig, Det Hvide Palæ.

Vævelauget holder hjemme på museet hvor man kan møde dem hver onsdag i museets åbningstid.[2] På museet væver lauget blandt andet Randbøldal viskestykket som de også sælger i museumsbutikken. [3]

Ved gården Torgunsminde begyndte en nu afdød gårdejer i 1998 at bygge en stribe modelmøller i ca. halv størrelse, op til 6 meters højde. Flere er monteret med kværn og kan male mel. Der er også et par vandmøller med fungerende vandhjul.[4]

Randbøldal fik holdeplads på Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane, da den blev åbnet til Vandel i 1897. Det høje målebordsblad fra 1800-tallet viser foruden kirken, stationen og papirfabrikken, at der over for kirken lå en kro, den senere Randbølgård. Stationen blev anlagt ½ km syd for kirken ved et vejkryds, hvor der senere blev opført et mejeri, og den lille bebyggelse Randbøl opstod. Men den fik aldrig præg af stationsby, da den lå 1½ km nordvest for dalens spredte bebyggelse.

I 1904 beskrives Randbøl, Randbøldal og den nuværende bydel Daldover således: "Randbøl (1340: Randæbøøl), ved den dybe Vejle Aadal, med Kirke, Mølle og Jærnbanest.; Daldover med Missionshus (opf. 1894), Forsamlingshus („Randbøldal“, opf. 1899), Randbøldals Klædefabrik (40-50 Arbejdere...), Andelsmejeri og Gæstgiveri"[7] Det lave målebordsblad fra 1900-tallet viser desuden et savværk.

Banen blev forlænget til Grindsted i 1914 og nedlagt i 1957. Stationsbygningen er bevaret på Hærvejen 45 som hjemsted for sognets ca. 50 KFUM-spejdere.[8] 2 km syd for stationen krydser Hærvejen banens tracé, der er bevaret som vandresti knap 1 km mod sydvest gennem Frederikshåb Plantage.