Reguleringsplan

En reguleringsplan og den nærtbeslægtede udredningsplan var i tiden forud for planlovreformen en stedplan, der skulle sikre en samlet hensigtsmæssig ejendoms- og anvendelsesplan for datidige saneringsområder.

Baggrund og lovgrundlag

Baggrunden for reguleringsplaner var ønsket om at sikre en sammenpasning af:

  1. grundforhold,
  2. bebyggelsesforhold,
  3. vej- og parkeringsforhold,
  4. offentlige formål så som forsyningsanlæg, offentlige institutioner og friarealer[1].

Reguleringsplaner og udredningsplaner kunne skildre sådanne planlagte arealdispositioner uden udnyttelse af det offentliges ret til ekspropriation og den deraf følgende erstatningsudredning[2].

Reguleringsplaners indhold

Reguleringsplanen har karakter af et kort, hvorpå er vist:

  • den eksisterende bebyggelse,
  • fremtidige bebyggelsesarealer,
  • fremtidige vej- og parkeringsarealer,
  • fremtidige arealer med fælles adgangs- og brugsret,
  • planlagte nedrivninger,
  • fremtidige rettigheder,
  • erstatnings- og udgiftsforhold[3].

Gyldighed

En reguleringsplan (og udredningsplan) havde efter ikrafttrædelse juridisk gyldighed, idet reguleringerne tinglyses på de berørte ejendomme[4].

Ophævelse

En tinglyst reguleringsplan (og udredningsplan) kan kun ændres ved ny stedplanlægning: enten en saneringsplan eller en lokalplan.

Reguleringsplaners omfang

Reguleringsplaner fandt kun anvendelse i mindre omfang i købstæder med saneringsmoden bebyggelse, således København, Rønne, Neksø og Odense[2].

Litteratur
  • Erik Kaufmann: "27 slags planer. Oversigt over og kritisk analyse af den offentlige fysiske planlægning i Danmark", SBI-byplanlægning 4, Statens Byggeforskningsinstitut, København 1966.

Noter
  1. Kaufmann, s. 18f
  2. Kaufmann, s. 18
  3. Kaufmann, s. 19 og 21
  4. Kaufmann, s. 80
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.