Rubén de la Red
Rubén de la Red Gutiérrez (født 5. juni 1985 i Móstoles, Spanien) er en tidligere spansk fodboldspiller, der sidst spillede som central midtbanespiller hos La Liga-klubben Real Madrid CF. Han havde, kun afbrudt af et et-årigt ophold hos Madrid-rivalerne Getafe CF, spillet for Real Madrid hele sin seniorkarriere. I 2007 var han med til at vinde det spanske mesterskab med klubben.
| Rubén de la Red | |||
|---|---|---|---|
![]() | |||
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Rubén de la Red Gutiérrez | ||
| Født |
5. juni 1985 (38 år) | ||
| Højde | 186 cm | ||
| Position | Midtbanespiller | ||
| Klubinformation | |||
Nuværende | Pensioneret | ||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 2004-2007 | Real Madrid | 10 | (0) |
| 2007-2008 | Getafe CF | 31 | (2) |
| 2008-2010 | Real Madrid | 7 | (1) |
| Landshold | |||
| 2008 |
| 3 | (1) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). | |||
De la Reds ene sæson i Getafe CF var sæsonen 2007-08, dét år hvor danske Michael Laudrup var holdets træner. Her var han blandt andet med til at nå kvartfinalerne i UEFA Cuppen, samt finalen i den spanske pokalturnering Copa del Rey. Det var også i løbet af denne sæson at han kom i betragtning til landsholdet.
Den 30. oktober 2008 kollapsede Rubén de la Red i det 13. minut i en pokalkamp mod Real Unión pga. en medfødt hjertefejl. Efter lang tids overvejelse valgte spanieren at stoppe karrieren i 2010 i en alder af 25 år.
Landshold
De la Red står noteret for tre kampe for Spaniens landshold, som han debuterede for den 31. maj 2008 i en venskabskamp mod Peru. Efterfølgende blev han af landstræner Luis Aragonés udtaget til EM i 2008. Her var han med til at blive europamester med holdet, selvom han kun opnåede spilletid i gruppekampen mod Grækenland, hvor han også scorede sit hidtil eneste landskampsmål.
