Søren Tengstedt
Søren Tengstedt (født 30. juni 2000) er en dansk fodboldspiller, der fra 2024 spiller for den hollandske klub Go Ahead Eagles.[2] Tengstedt er angriber og har tidligere spillet for AaB og AGF og Silkeborg IF.
| Søren Tengstedt | |||
|---|---|---|---|
![]() | |||
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Søren Tengstedt | ||
| Født |
30. juni 2000 (23 år) Danmark | ||
| Statsborger |
Danmark | ||
| Højde | 1,87 m | ||
| Position | Angriber | ||
| Klubinformation | |||
Nuværende | Go Ahead Eagles | ||
| Ungdom | |||
| Nibe Boldklub[1] | |||
| Aalborg Freja[1] | |||
| –2019 | AaB | ||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 2019–2020 | AaB | 12 | (2) |
| 2020–2021 | AGF | 12 | (0) |
| 2021–2024 | Silkeborg | 68 | (9) |
| 2024- | Go Ahead Eagles | 0 | (0) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 8. marts 2023. † Kampe (mål). | |||
Klubkarriere
Søren Tengstedt startede sin fodboldkarriere i Nibe Boldklub, inden han som 11-årig skiftede til Aalborg Freja. Som U/13-spiller skiftede han til AaB's ungdomsafdeling. Søren Tengstedt er søn af Kim Tengstedt, Kim havde sin opvækst i AaB og sin storhedstid på klubbens bedste hold i tiden omkring 1987. Efter en glimrende periode mistede han humøret og gled stille og roligt ind i glemslen.[1]
AaB
På sin 15-års fødselsdag, 30. juni 2015, skrev Tengstedt under på en kontrakt med AaB, der havde en varighed af to år.[3]
I sommeren 2017 blev han ramt af en korsbåndsskade, der bevirkede, at han ikke var kampdygtig i et år herefter.[4] Det ødelagde dermed hans år som førsteårs U/19-spiller. Tilbage som kampdygtig var han først en tur på andetholdet i U/19,[4] og det var således først den 27. oktober 2018, at han atter spillede for det bedste U/19-hold i AaB, da han blev skiftet ind efter 81 minutter som erstatning for Oliver Klitten i en 2-3-sejr ude over F.C. København.[5][6] Han scorede efterfølgende fire mål i 2018-19-udgaven af U/19 Ligaen.[7]
Sammen med fire andre ungdomsspillere blev han forfremmet til at være en permanent del af AaB's førsteholdstrup i sommeren 2019.[8][1]
Han debuterede 22. september 1919 i Superligaen, hvor han fik de sidste 18 minutter i en udekamp mod FC Nordsjælland.[9] 31. maj 2020 scorede Tengstedt sit første superligamål for AaB i kampen mod Esbjerg.[10] Han spillede i alt 15 kampe for AaB, deraf 12 i Superligaen, hvor han scorede to mål.
AGF
Den 16. juli 2020 skrev han under på en fireårig kontrakt med AGF.[11] Han fik aldrig etableret sig på AGF's førstehold, og den følgende sommer drog han videre.
Silkeborg
På sidste dag i transfervinduet august 2021 skiftede Tengstedt til superligarivalerne fra Silkeborg IF.[12] Efter en svær efterårssæson, lykkedes det ham at spille sig nærmere og nærmere startopstillingen. To mål mod FCK hjalp gevaldigt på dette, og i sæsonens sidste kamp var han at finde i startopstillingen.
Landshold
Søren Tengstedt fik debut på Danmarks U/21-fodboldlandshold i januar 2020 i en venskabskamp mod Slovakiet U/21.[13]
Referencer
- Brian Andersen (11. juni 2019). "Fem AaB-talenter rykkes op i Superligatruppen". AaB.
- Søren Tengstedt fortsætter sin karriere i hollandske Go Ahead Eagles silkeborgif.com hentet 28. januar 2024
- "Nibedreng skrev kontrakt med AaB". Nibe Avis. 21. juli 2015.
- Kasper Ørkild (23. juni 2019). "Korsbåndsskade ødelagde næsten drømmen - men nu er Søren Tengstedt i Superligaen". Nordjyske.
- "F.C. København 2-3 AaB - Kampfakta". DBU.
- "U/19 Ligaen 2018-19 - stats". transfermarkt.com.
- "Topscorerliste". DBU.
- Mikael Blond (10. juni 2019). "Gaarde jubler: AaB rykker fem talenter op". bold.dk.
- Estrup, Rasmus (23. september 2019), Sammendrag af FC Nordsjælland-AaB, aabsport.dk, hentet 19. august 2020
- Estrup, Rasmus (31. maj 2020), Sen Tengstedt-træffer redder point i Esbjerg, aabsport.dk, hentet 19. august 2020
- Officielt: Søren Tengstedt skriver med AGF, nordjyske.dk, 16. juli 2020, hentet 23. juli 2020
- Silkeborg IF køber Søren Tengstedt af AGF, silkeborgif.com, hentet 2. september 2021
- Søren Tengstedt, dbu.dk, hentet 19. august 2020
Eksterne henvisninger
- Søren Tengstedts spillerprofil i DBU's Landsholdsdatabase
- Søren Tengstedts spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Søren Tengstedts profil på WorldFootball.net (engelsk)
- Søren Tengstedts profil hos FootballDatabase.eu (engelsk)
- Søren Tengstedts spillerprofil på Soccerway (engelsk)
.jpg.webp)