Seinen (manga)

Seinen (青年), bogst. ung mand, er en betegnelse der i vesten især bruges om en bestemt kategori af mangaer. Navnet sigter ikke til nogen bestemt genre men derimod en målgruppe.

Denne artikel handler om manga- og animebegrebet seinen, ikke at forveksle med floden Seinen.

Målgruppen er fortrinsvis mænd i alderen 18-30 år, men seinen-mangaer, der ofte handler om forretningsfolk, henvender sig også til mænd over 40 år. Manga til drenge under 18 år betegnes shounen. Seinen-mangaer udgives som manga i øvrigt kapitelvis i magasiner som Morning, Afternoon, Young Jump og Big Comic, hvorefter de mere populære serier samles og udgives i bind. Seinen-mangaer som Monster, Eagle eller Naru Taru sælger dog generelt ikke så godt i vesten, da målgruppen for det ofte krævende indhold ikke hører de typiske købere af manga, der i stedet typisk hælder til shounen og dets modstykke shoujo.

Skrevet med andre kanji (成年) betyder Seinen voksen og bruges om hentai-manga. Det kvindelige modstykke til Seinen er josei.

Anime eller mangaSpire
Denne artikel om en anime og/eller manga er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.