Siarnaq (måne)

Siarnaq er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse & S/2000 S 3. Senere har den Internationale Astronomiske Union vedtaget at opkalde den efter gudinden Siarnaq fra den inuitiske mytologi. Månen Siarnaq kendes desuden også under betegnelsen Saturn XXIX.

Siarnaq
Animation af billeder, hvorved Siarnaq blev opdaget
Opdaget
23. september 2000, af John J. Kavelaars, Brett J. Gladman, Rhiannon Lynne Allen, Carl W. Hergenrother, Stephen M. Larson, Alain Doressoundiram og Jorge Romon
Kredsløb om Saturn
Afstand til Saturn (massecenter)	Min. 12 805 641 km Maks. 23 584 359 km
Halve storakse	18 195 000 km
Halve lilleakse	17 378 516 km
Excentricitet	0,2962
Siderisk omløbstid	2a 165d 1t 0m 0,0s
Synodisk periode	—
Omløbshastighed	Gnsn. — km/t Min. — km/t Maks. — km/t
Banehældning	45,56° i fh. t. ekliptika
Periapsis­argument; ω	65,440 °
Opstigende knudes længde; Ω	47,090 °
Omgivelser
—
Fysiske egenskaber
Diameter	6,0 km
Fladtrykthed	—
Overfladeareal	— km²
Rumfang	— km³
Masse	3,900·1015 kg
Massefylde	2300 kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl.	0,004 8 m/s²
Undvigelses­hastighed v. ækv.	— km/t
Rotationstid	—
Aksehældning	?
Nordpolens rektascension	—
Nordpolens deklination	— °
Magnetfelt	—
Albedo	6 %
Temperatur v. ovfl.	Gnsn. — °C Min. — °C Maks. — °C
Atmosfære
Atmosfæretryk	0 hPa
Atmosfærens sammensætning	—

Siarnaq har en for Saturn-måner forholdsvis høj massefylde, og man formoder at den består af en blanding af vand-is og klippemateriale. Månen har en temmelig mørk overflade, der kun tilbagekaster 6 % af det lys der falder på den.

Spire Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.