Skelund Station

Skelund Station var en jernbanestation på Aalborg-Hadsund Jernbane (1900-69). Stationen havde krydsnings- og læssespor. Læssesporet med stikspor til enderampe lå i forlængelse af stationsbygningen, og ved læssesporet lå et stort privat foderstofpakhus.[1]

Skelund Station
Skelund Station fra vejsiden i 2013
Overblik
Land Danmark Rediger på Wikidata
Stationstype Jernbanestation
Adresse Idrætsvej 8, 9560 Hadsund
Kommune Mariagerfjord Kommune
Jernbane Aalborg-Hadsund Jernbane
Åbningsdato 1. december 1900
Lukket 31. marts 1969
Perron(er) 1
Perronspor 1
Transport
Operatører AHJ

Stationen bragte nye initiativer og vækst til Skelund, der voksede til omkring 550 indbyggere. Fra byen var der postbil og senere rutebil mod Als. Folk fra Als benyttede denne station, når de skulle til Aalborg, Hadsund og videre mod Randers.[2]

Den store jernbanelov fra 1918 indeholdt en sidebane fra Skelund til Als, eventuelt videre til Øster Hurup. Som de fleste andre projekter i loven blev denne bane ikke anlagt, så Skelund blev ikke jernbaneknudepunkt.

Stationsbygningen blev efter banens nedlæggelse indrettet til bolig. Stationsbygningen blev nedrevet 23-25. februar 2015 efter flere års forfald.[3][4]

Noter

Eksterne kilder/henvisninger

56°45′38.48″N 10°11′20.37″Ø

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.