Steen Wrist
Steen Wrist Ørts (født 9. december 1980 i Harboøre) er en dansk kommunalpolitiker, der i perioden fra 1. januar 2021 til 23. april 2024 er borgmester i Fredericia Kommune, valgt for Socialdemokratiet.
| Steen Wrist | |
|---|---|
| Borgmester i Fredericia Kommune | |
|
Embedsperiode 1. januar 2021 – 23. april 2014 | |
| Foregående | Jacob Bjerregaard |
| Efterfulgt af | Christian Bro |
| Personlige detaljer | |
| Født |
9. december 1980 (43 år) Harboøre, Danmark |
| Politisk parti | Socialdemokratiet |
|
Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Steen Wrist var af medlem byrådet i Fredericia fra 2013[1] til han fratrådte som borgmester i 2024. Han overtog borgmesterposten som følge af partifællen Jacob Bjerregaards afgang fra posten. Wrist blev valgt som borgmesterkandidat af en enig socialdemokratisk byrådsgruppe den 9. december 2020.[2] På et senere byrådsmøde 30. december 2020 i Fredericia Kommune udtrådte Jacob Bjerregaard af byrådet og dermed også sit borgmesterembede. Et enigt byråd valgte Steen Wrist som ny borgmester pr. 1. januar 2021.[1] Særligt de første måneder i stolen blev præget af, at der blev fremlagt en advokatundersøgelse af Jacob Bjerregaard, at flere ledende embedsmænd stoppede samt at Sydøstjyllands Politi også granskede Jacob Bjerregaard-sagen.
Han meddelte i januar 2024, at han ikke genopstiller som Socialdemokratiets borgmesterkandidat ved kommunalvalget i 2025 samt at han overvejer, om han overhovedet stiller op til yderligere en periode i byrådet.[3] 17. april samme år meddelte han, at han ville trække sig på et ekstraordinært byrådsmøde senere samme måned idet han havde fået job som forstander for kursuscentret Laugesens Have.[4] Han fratrådte som borgmester og udtrådte af byrådet 23. april 2024.[5][6]
Referencer
- Matthias Niels Runge Madsen (30. december 2020), "Fredericias nye borgmester melder klar", fredericiaavisen.dk, arkiveret fra originalen 30. december 2020, hentet 3. januar 2021
- Nana Hanghøj (9. december 2020), "S står bag Steen Wrist som ny borgmester - præsentation ventes senere i dag", JydskeVestkysten, hentet 10. december 2020
- Nana Hanghøj og Klaus Madsen (31. januar 2024), "Politisk bombe: Steen Wrist genopstiller ikke", Fredericia Dagblad, hentet 7. februar 2024
- "Borgmester i Fredericia stopper før tid". Altinget.dk. 17. april 2024. Hentet 18. april 2024.
- Sarah Riddersholm Nielsen (23. april 2024), Fredericia har fået ny borgmester, DR
- Referat 23. april 2024 kl. 08.15. Byrådet - Byrådssalen, Fredericia Rådhus, Gothersgade 20, 7000 Fredericia, Fredericia Kommune, 23. april 2024
