Steroid
Et steroid er et lipid karakteriseret ved et carbonskelet med fire sammenhængende ringe, tre seks-leddede og en fem-leddet, benævnt gonan. Forskellige steroider er forskellige med hensyn til de funktionelle grupper, som er bundet til ringene og i ringenes oxidationstrin. Alle steroider er afledt fra den biokemiske syntesevej til cholesterol via acetyl coenzym A, squalen og lanosterol. Hundrevis af steroider er identificieret i mennesker, dyr, planter og svampe. Den vigtigste rolle i levende systemer er som steroidhormoner. Steroider bruges i daglig tale ofte synonymt med kunstige glukocorticosteroider eller glukocorticoider (lægemidler), og i enkelte miljøer som betegnelse på anabole steroider.





I human fysiologi og medicin er de vigtigste steroider cholesterol og steroidhormonene, deres forstadier og omsætningsprodukter. I blodet er steroidene bundet til bærerproteiner.
Biosyntese og kemisk syntese
    

Steroider har flere gange givet Nobelprisen. Den kemiske syntese af testosteronblev i 1935 foretaget uafhængigt af Adolf Butenandt og Leopold Ružička, der fik Nobelprisen i kemi herfor i 1939. Konrad Bloch og Feodor Lynen delte Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1964 for deres opdagelser omkring cholesterol- og fedtsyremetabolismens mekanisme og regulering.
Nogle vigtige steroider
    
- Anabole steroider
 - Corticosteroider (glukocorticoider og mineralcorticoider)
 - Kønshormoner (androgener, østrogener og progestagener)
 - Fytosteroler – steroider som forekommer naturligt i planter
 - Steroler – steroidealkoholer, som f.eks. cholesterol
 
Se også
    
- Anatomisk terapeutisk kemisk klassifikation
 - Bittersød Natskygge
 - Bodybuilding
 - Cellemembran
 - Deca Durabolin
 - Dianabol, anabol, D-bol
 - Epitestosteron
 - Hormon
 - Isopren
 - NSAID (Non-Steroide Anti-Inflammatoriske Drugs)
 - Oxandrolon
 - Stanozolol eller Stanazolol
 - Vitamin D, calciferol, cholecalciferol og dehydrotachysterol
 - Winstrol
 
Eksterne links
    
- Om steroider. Anti Doping Danmark Arkiveret 15. januar 2013 hos Wayback Machine
 - Steroider. Biosite
 - Anabole steroider. Bodylab.dk
 - Lev stærkt - dø ung. Videnskab.dk Arkiveret 24. januar 2012 hos Wayback Machine