Styreform

Styreform er måden en stat styres på, herunder hvilke grundlæggende normer, regler og love der bestemmer hvordan politiske beslutninger tages, samt hvem der kan træffe disse.[1]

Verdens stater farvet efter styreform1
     Præsidentrepublikker2      Semi-præsidentrepublikker2
     Republikker med en udøvende præsident, der vælges eller nomineres af en lovgivende forsamling, der potentielt danner parlamentarisk grundlag.      Parlamentariske republikker2
     Parlamentariske konstitutionelle monarkier      Konstitutionelle monarkier, der har en separat regeringschef, men hvor kongefamilien stadig har betragtelig udøvende og/eller lovgivende magt
     Absolutte monarkier      Etpartistater
     Lande, hvor forfatningsmæssige regeringsbestemmelser er blevet suspenderet (f.eks. militærdiktaturer)      Lande, der ikke passer ind i ovenstående kategorier (f.eks. provisoriske regeringer).
1Flere stater, der forfatningsmæssigt er flerpartirepublikker beskrives af omverdenen som autoritære stater. Dette kort repræsenterer kun de jure-styreformen, og ikke de facto-graden af demokrati.

En stats styreform hviler på nogle normer og principper, der kan være mere eller mindre eksplicit formuleret, eksempelvis i form af en grundlov, der bestemmer de grundlæggende retningslinjer for det politiske system.[2]

I Danmark har man konstitutionelt monarki.[3]

Liste med styreformer

Listen er sorteret alfabetisk.

Noter
  1. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. (2017, december 8). Styreform. Den Danske Ordbog (Bd. 2017).
  2. Palle Svensson: styreformer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=166292
  3. Danmarks Riges Grundlov (Grundloven)

Eksterne henvisninger
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.