Sunset Boulevard (fastfoodkæde)
Sunset Boulevard er en danskejet fastfood-kæde som blev grundlagt i 1996. I dag har kæden 40 restauranter i Danmark, en på Færøerne og tre på Grønland. De er kendt for at servere sandwich og burgere. I starten mindede konceptet en del om den amerikanske sandwich-kæde Subway, der også havde adskillige restauranter i Danmark i 1990'erne. Sunset Boulevard har dog udkonkurreret Subway i store dele af Danmark og overtog flere af Subways gamle restauranter (bl.a. den allerførste danske Subway-restaurant på Københavns Hovedbanegård). Sunset Boulevard har i dag hovedkontor i Nordager, Kolding.
| Sunset Boulevard | |
|---|---|
![]() | |
| Virksomhedsinformation | |
| Selskabsform |
Aktieselskab |
| Grundlagt |
1996, 2007 |
| Hovedsæde |
Kolding, Danmark |
| Produkt |
Fastfood |
| Eksterne henvisninger | |
|
Virksomhedens hjemmeside | |
| CVR-nummer |
30241509 |
| OpenCorporates |
dk/30241509 |
|
Information med symbolet | |

Denne artikel omhandler fastfood-restauranten. Se også Sunset Boulevard (flertydig)
Sunset Boulevard ejes i dag af KD Restaurants, som også tidligere drev kæden Pizza Hut i Danmark.
Historie

Den første Sunset Boulevard-restaurant åbnede i Odense i 1996, som lukkede igen i 2014. I 1997 åbnede den anden restaurant i Esbjerg. I 2000 overtog Sunset Boulevard tre restauranter fra Subway – inkl. den på Københavns Hovedbanegård. I 2001 åbnede den første restaurant på Færøerne.
Nuværende restauranter
Danmark
| Region | Antal | By |
|---|---|---|
| Region Syddanmark | 13 | Nyborg, Odense (Rosengårdcentret, Ørbækvej), Fredericia, Kolding (Kolding Storcenter, Vejlevej), Esbjerg (Gjesing, Kongensgade, Jerne), Billund, Vejle, Hedensted, Rødekro, Tønder, Sønderborg |
| Region Midtjylland | 11 | Holstebro, Herning, Silkeborg, Viborg (Holstebrovej, Sct. Mathias Centret), Randers, Aarhus (Risskov, Bruuns Galleri, Skejby, Tilst, Klostertorv) |
| Region Hovedstaden | 7 | Hillerød, Kongens Lyngby, Ballerup, Rødovre, København (Fisketorvet, Hovedbanegården, Field's) |
| Region Nordjylland | 6 | Haverslev, Hjørring, Frederikshavn, Aalborg (Aalborg Storcenter, Kennedy Arkaden Nørresundby) |
| Region Sjælland | 5 | Greve, Ringsted, Slagelse, Rødbyhavn, Korsør |
