TWiki
TWiki er en struktureret Wiki som typisk bliver brugt til at drive et projektudviklingsområde, et dokumenthåndteringssystem, en vidensdatabase eller mange andre typer gruppeværktøj på et intranet eller på internettet.
| Original skaber(e) | Peter Thoeny |
|---|---|
| Udgivet | 23. juli 1998 |
| Stabil version | 6.0.1 (5. oktober 2014) |
| Skrevet i | Perl |
| Type | Wiki |
| Licens | GPL |
| Hjemmeside | TWiki.org |
Der samarbejdes om webindhold ved simpel brug af en browser.
Brugere uden programmeringsfærdigheder kan skabe simple webapplikationer. Udviklere kan udvide funktionaliteten af TWiki ved hjælp af plug-ins.
TWiki gør det muligt at lave simple form-baserede webapplikationer uden programmering, og muliggør findelt adgangskontrol til indholdet.
Derudover indeholder TWiki også ting som variabler, transklusion (sider i TWiki kan helt eller delvis inkluderes i andre), e-mail notifikation, indlejrede søgninger, server-side includes, understøttelse af vedhæftede filer og et plug-in API der indtil videre bruges af 210 plug-ins.
De tilbudte plug-ins giver bl.a. mulighed for at linke til databaser, skabe grafer, mærke (tagge) indhold, sortere tabeller, lave regneark, oprette slideshows, tegne tegninger, skrive blogs, interface til mange forskellige brugerauthentikations-systemer, lave opfølgning på Extreme Programming projekter og så videre.
TWiki er skrevet i Perl og er gratis og åben software under GPL.
TWiki er fuldt "skinbar" i både skabeloner, temaer og css, og kan bruges til at skabe Wiki websteder med et moderne look. Der er support for I18N[1], med support for UTF-8 både i URL'er og indhold.
Brugerinterfacet er blevet oversat til adskillige sprog, herunder kinesisk, dansk, hollandsk, fransk, tysk, portugisisk, spansk, italiensk og polsk.
TWiki kan downloades som en virtual appliance.
Væsentlige egenskaber
- Versionskontrol – enhver ændring lavet til en side kan følges (bruger Revision Control System)
- WYSIWYG editor
- Fleksibilitet
- Findelt adgangskontrol per brugere eller grupper (roller)
- Dynamisk indholdsgenerering ved hjælp af TWiki variabler
- Ingen database nødvendig (indhold gemmes som tekst-filer)
- Hundredvis af plug-ins
- Struktureret information kan udnyttes ved hjælp af formularer
Større steder der benytter TWiki
Eksterne links
Referencer
- Note om "I18N": Se Internationalization (engelsk)