Tandslet
Tandslet er en by på Als med 625 indbyggere (2023)[1], beliggende 9 km sydøst for Augustenborg, 9 km syd for Fynshav, 7 km nordøst for Høruphav og 16 km øst for Sønderborg. Byen hører til Sønderborg Kommune og ligger i Region Syddanmark. I 1970-2006 hørte byen til Sydals Kommune.
| Tandslet | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
Tandslet Friskole | |||||
| Overblik | |||||
| Land |
| ||||
| Region | Region Syddanmark | ||||
| Kommune | Sønderborg Kommune | ||||
| Sogn | Tandslet Sogn | ||||
| Postnr. | 6470 Sydals | ||||
| Demografi | |||||
| Tandslet by | 625[1] (2023) | ||||
| Kommunen | 74.380[1] (2023) | ||||
| - Areal | 496,57 km² | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone | UTC +1 | ||||
| Hjemmeside | www.tandslet.dk | ||||
| Oversigtskort | |||||
![]() Tandslet Tandslets beliggenhed 54°55′29″N 9°58′35″Ø | |||||
Tandslet hører til Tandslet Sogn. Tandslet Kirke ligger i Over Tandslet. De to bydele Over og Neder Tandslet er vokset sammen langs en 2,3 km lang hovedgade.
Faciliteter
Sydals Kommune besluttede i 2002 at lukke folkeskolen i Over Tandslet, men byens borgere startede året efter Tandslet Friskole, som har 123 elever og bakkes op af en skolekreds med 281 medlemmer.[2] Naturbørnehaven i Holm Skov er normeret til 45 børn. I skoven ligger også pavillonen Friskoven, som friskolen udlejer. Den har en stor sal med plads til 60 siddende personer og et mindre lokale med plads til 25 personer.
Sydals-Hallen i Neder Tandslet er opført i 1969. Foruden idrætshal er der multisal, motionsrum, cafeteria og 4 keglebaner samt 2 udendørs tennisbaner.[3] Købmandsselskabet Tandslet ligger i Over Tandslet, og Tandslet Transformatormuseum ligger på grænsen mellem de to bydele.
Historie
Jernbanen
Amtsbanerne på Als eksisterede 1898-1933. Både Over og Neder Tandslet fik trinbræt med sidespor (tysk: Haltestelle) på amtsbanestrækningen Sønderborg-Skovby. Stationskroen i Neder Tandslet er bevaret på Mommarkvej 346-350. I Over Tandslet er varehuset bevaret på Gammel Skolevej 20, og ½ km af amtsbanens tracé er bevaret fra idrætspladsen til lidt sydøst for vejen Tandsryd.
Amtsbanen gik nord om Over Tandslet, men da den smalsporede amtsbane i 1933 blev erstattet af den normalsporede statsbane Mommarkbanen, blev den ført syd om byen på 3½ km nyt tracé for at undgå bakkerne nord for byen. 200 m af dette tracé er bevaret vest for Tandsgårdvej. Omlægningen krævede en ny stationsbygning, som er bevaret på Lebølvej 5. I Neder Tandslet genbrugte DSB kroen som stationsbygning.
Stationsbyen
Neder Tandslet havde mejeri allerede i amtsbanens tid. I Mommarkbanens tid havde den også fået forsamlingshus, bageri og telefoncentral; Over Tandslet havde fået lægebolig. I 1962 blev Mommarkbanen nedlagt.
Mindesten
Foran kirken står en sten, der blev afsløret 14. juni 1930 til minde om Genforeningen i 1920. Senere blev stenen også et minde om Befrielsen i 1945.[4]
Noter
- Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- Tandslet Friskole
- Sydals-Hallen
- Danmarks genforeningssten: Tandslet
Eksterne kilder/henvisninger
- Tandslet Guide Arkiveret 6. august 2016 hos Wayback Machine
- SDFE kortviser: Målebordsblade, preussiske 1877-1920, danske 1920-71 Arkiveret 11. november 2020 hos Wayback Machine



.svg.png.webp)