Theodosius Harnack
Theodosius Harnack (3. januar 1817 i Petrograd – 23. september 1889 i Dorpat) var en tysk teolog, far til Adolf von Harnack og Axel Harnack.
| Theodosius Harnack | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
3. januar 1817  Sankt Petersborg, Rusland |
| Død |
23. september 1889 (72 år) Tartu, Estland |
| Ægtefælle |
Marie Harnack |
| Børn |
Otto Harnack, Erich Harnack, Adolf von Harnack, Axel Harnack |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Det kejserlige universitet i Dorpat, Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg |
| Beskæftigelse |
Teolog, universitetsunderviser |
| Arbejdsgiver |
Det kejserlige universitet i Dorpat, Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg |
|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Efter først at have studeret teologi i Dorpat og senere fortsat sine studier i Berlin, Bonn og Erlangen blev han 1847 ekstraordinær og det følgende år ordentlig professor i praktisk teologi i Dorpat. I 1853 forflyttedes han til Erlangen, men kom 1866 tilbage til Dorpat, hvor sygdom allerede 1875 nødte ham til at opgive sin lærergerning.
Harnack tilhørte den strengt konfessionelle ortodoks-lutherske retning og udøvede både gennem sine forelæsninger, sine prædikener og især gennem sine talrige skrifter en betydelig indflydelse på forholdene i den livlandske kirke. Mest bekendt blandt hans videnskabelige arbejder er: Luthers Theologie mit besonderer Beziehung auf seine Versöhnungs- und Erlösungslehre, I—II (1862—86) og Praktische Theologie, I—II (1877-78).