Tupolev Tu-22M

Tupolev Tu-22M (russisk: Туполев Ту-22М; NATO rapporteringsnavn: Backfire) er et langtrækkende, supersonisk bombefly med variabel pilgeometri udviklet af flykonstruktørvirksomheden Tupolev i det daværende Sovjetunionen.

Tupolev Tu-22M
Russisk Tu-22M
Beskrivelse
Type Strategisk bombefly
Besætning 4
Jomfruflyvning 30. august 1969[1]
I aktiv tjeneste 1972 -
Fabrikant Tupolev (1969–1997)
Brugere Sovjetunionens luftvåben, Ruslands luftvåben, Indiens flåde,
Dimensioner
Længde 42,46 m
Spændvidde 34,28 m (ved 20°)
23,30 m (ved 65°)
Højde 11,05 meter
Vingeareal 183,6 m² alt. 175,8 m² m²
Tomvægt 58.000 kg
Maksimal startvægt 124.000 kg (126.400 kg ved start med hjælperaketter)
Motor 2 × Kuznetsov NK-25-turbofans
Motorydelse 247,9 kN (hver motor)
Tophastighed 2.300 km/t (Mach 2,05) marchhøjde
Ydeevne
Rækkevidde 2.410 km (bevæbnet)
6.800 km (tom)
Tophøjde 13.300 meter
Stigeevne 15 m/s
Bevæbning
Skyts 1 × GSh-23L maskinkanon
Bomber 69 × FAB-250 eller 8 × FAB-1500 er typisk bevæbning
Missiler Op til 3 × Raduga Kh-22 missiler i våbenkammer eller på vingepyloner eller op til 6 × Raduga Kh-15 missiler i våbenkammer samt 4 × Raduga Kh-15 missiler på to pyloner under vingerne, i alt 10 missiler pr. fly.[2]
Tegning Tupolev Tu-22M

Tu-22M er baseret på et design fra slutningen af 1960'erne og blev produceret frem til 1993, efter at der var produceret i alt 497 eksemplarer.[3] Flyet benyttes fortsat, og der er i dag omkring 100 fly i aktiv tjeneste i primært Ruslands luftvåben.[4][5]

Udvikling

Tu-22M er udviklet på grundlag af Tupolev Tu-22 (NATO-rapporteringsnavn: Blinder) i 1970'erne, men er på mange måder et helt nyt design. På daværende tidspunkt var variabel pilgeometri ("bevægelig vinge") en populær konstruktion, der også var benyttet i andre sovjetiske designs som MiG-23 og Su-17. Den nye Tu-22M fik oprindeligt navnet Samoljot 145 (Fly 145). På trods af, at flyet på mange måder er helt nyt design i forhold til Tu-22, fik flyet navnet Tu-22M angiveligt for at gøre det nemmere at opnå finansiering af projektet i militæret og i den sovjetiske regering.[6] Det er også hævdet, at navnet Tu-22M blev anvendt under nedrustningsforhandlingerne om SALT II for at skabe indtryk af, at flyet blot var en mindre videreudvikling af Tu-22 og for at skjule flyets reelle egenskaber.[1] NATO gav flyet et nyt navn; Backfire.

Operativ tjeneste

Under den Kolde krig anvendte Sovjetunionens luftvåben Tu-22M i rollen som strategisk bombefly, ligesom Sovjetunionens flåde anvendte flyet til operationer mod fjendtlige skibe.[3] I løbet af 1970'erne blev Tu-22M benyttet til enkelte simulerede angreb mod amerikanske flådeenheder. Flyet blev også benyttet til at teste Japans flyberedskab.[2]

Tu-22M blev benyttet i kamp første gang i Afghanistan fra 1987 til 1989. Brugen af flyet var tilsvarende den amerikanske brug af B-52 Stratofortress under Vietnamkrigen og bestod i at smide store mængder af konventionelle ustyrede bomber mod mål på jorden. Tu-22M3 blev anvendt på samme måde under krigen i Tjetjenien i 1995, hvor der blev bombet mål nær Groznyj.[3]

Tu-22M3 i 2004 på flymuseet i Monino nær Moskva

Rusland anvendte Tu-22MR under krigen i Sydossetien, hvor et af flyene blev bekræftet skudt ned af et jord-til-luft missil.[7]

I de senere år er flyet blevet benyttet af Rusland til at teste beredskabet i Østersøområdet. Den 29. marts 2013 foretog russiske Tu-22M3'ere og Su-27'ere et simuleret angreb mod Sverige. Det svenske forsvar reagerede ikke på det simulerede angreb. Danske fly udstationeret i Baltikum kom dog på vingerne.[8][9]

Den 24. marts 2015 foretog to TU-22M for første gang en supersonisk flyvning over Østersøen med kurs mod det sydlige Skandinavien. Flyvningen skete få dage efter, at Rusland havde truet Danmark med atomangreb.[10][11] og medio juni 2014 under folkemødet blev flyet anvendt i et simuleret angreb på Bornholm, medbringende missiler.[12][13]

Eksport

Tupolev har siden 1992 søgt at eksportere flyet, herunder til Iran, Indien og Kina,[2] men der er endnu ikke foretaget bekræftet salg af flyet. Fire fly blev dog i leaset til Indien i 2001. Flyene skulle udføre maritim overvågning og fungere som angrebsfly.[14][15][2]

I januar 2013 blev rapporteret, at Kina havde underskrevet en aftale om produktion og køb af 36 Tu-22M3'ere under den kinesiske betegnelse H-10; en stor del af flyene skulle fremstilles i Kina under en aftale om teknologioverførsel fra Tupolev.[16] der blev ligeledes spekuleret i, at Rusland tillige skulle have solgt russiskbyggede langtrækkende Raduga Kh-22 anti-skibs-missiler.[17] Det russiske våbenexportagentur Rosoboronexport har dog benægtet et salg af fly og missiler til Kina.[18]

Versioner

Den første variant af flyet var Tu-22M0, der blev fremstillet i ni eksemplarer. Herefter fulgte ni yderligere Tu-22M1 i 1971 og 1972. Det nye fly fik NATO-rapporteringsnavnet Backfire-A.[1]

Den første større serie gik i produktion i 1972 under navnet Tu-22M2 (NATO: Backfire-B). Flyet havde længere vinger og et ændret skrog, plads til 4 besætningsmedlemmer, to NK-22 motorer (215 kN hver)[1] og nyt understel i vingerne. Flyets bevæbning bestod oftest af langtrækkende krydsermissiler eller anti-skibs-missiler af typen Raduga Kh-22.[1] Nogle Tu-22M2'ere blev senere udstyret med de kraftigere NK-23 motorer og givet navnet Tu-22M2Ye.

Anlæg til lufttankning i næsen på Tu-22M

Den senere Tu-22M3 (NATO: Backfire C) fløj første gang i 1976 og blev taget i tjeneste i 1983. Tu-22M3 havde nye NK-25 motorer med markant større luftindtag som på MiG-25, forøget vinkel på vingerne til flyvning i høj hastighed og en ny næse med plads til en forbedret radar og våbenstyringssystem.

Tu-22M blev oprindeligt bygget med mulighed for lufttankning. Denne mulighed gjorde flyet kontroversielt under 1970'ernes nedrustningsforhandlinger, idet muligheden for lufttankning gav flyet mulighed for at angribe mål i USA, hvilket kvalificerede flyet til et strategisk bombefly. Under SALT-2 forhandlingerne indvilligede Sovjetunionen i at fjerne muligheden for lufttankning på de fleste af flyene.[19][3][20] Ifølge rapporter fra sovjetiske afhoppere var der dog på sovjetiske luftbaser opbevaret udstyr til lufttankning, der hurtigt kunne monteres på hvert enkelt af de sovjetiske Tu-22M3'ere.[1]

Flere Tu-22M3'ere, muligvis 12, blev ombygget til rekognosceringsflyet Tu-22M3(R) eller Tu-22MR.[3]

En version, Tu-22M3M, med opgraderet avionics og forbedrede våbensystemer er ligeledes udviklet og taget i brug af Ruslands luftvåben.[21]

Brugere
Ukrainsk Tu-22M3

Ved Sovjetunionens opløsning var der 370 Tu-22M'ere i tjeneste i SNG.

Rusland RUS

Tidligere brugere
Indien IND
Ukraine UKR
Sovjetunionen USSR

Galleri
  • Tu-22MO, den første version af Tu-22M
    Tu-22MO, den første version af Tu-22M
  • En sovjetisk Tu-22M eskorteres af en norsk F-16, 1988
    En sovjetisk Tu-22M eskorteres af en norsk F-16, 1988
  • Russisk Tu-22M3
    Russisk Tu-22M3
  • Russisk Tu-22M3 under opvisning i 2012
    Russisk Tu-22M3 under opvisning i 2012
  • En Tu-22M3 bevæbnet med Raduga Kh-22 anti-skibs-missil under vingen
    En Tu-22M3 bevæbnet med Raduga Kh-22 anti-skibs-missil under vingen

Se også

Tilsvarende fly:

Noter
  1. TU-22M FAS.org
  2. "Beskrivelse af Tu-22M på airforceworld.com". 21. september 2011. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2011. Hentet 2015-03-30.
  3. Goebel, Greg. "The Tupolev Tu-22 "Blinder" & Tu-22M 'Backfire'". vectorsite.net.
  4. Hoyle, Craig (26. september 2014), "Kings of the swingers: Top 13 swing-wing aircraft", Flightglobal, Reed Business Information, arkiveret fra originalen 27. september 2014, hentet 27. september 2014
  5. TU-22M Backfire | Russian Arms, Military Technology, Analysis of Russia's Military Forces
  6. Eden, Paul, ed. Tupolev Tu-22/22M". Encyclopedia of Modern Military Aircraft. London: Amber Books, 2004. ISBN 1-904687-84-9.
  7. "Russia Resurgent: An Initial Look at Russian Military Performance in Georgia". 13. august 2008. Arkiveret fra originalen 2. april 2015. Hentet 2008-10-07.
  8. "Danish F-16s confronted Russian fighter jets approaching Sweden". The Copenhagen Post. 23. april 2013. Arkiveret fra originalen 19. oktober 2014.
  9. "Ryskt flyg övade anfall mot Sverige". Svenska Dagbladet (svensk). 22. april 2013.
  10. Cenciotti, David. "Russian Tu-22 bomber scares NATO air defenses flying at supersonic speed over the Baltic Sea for the first time" The Aviationist, 24 March 2015.
  11. Ruslands ambassadør truer Danmark med angreb, 20. marts 2015, dr.dk
  12. http://www.cepa.org/sites/default/files/styles/medium/Baltic%20Sea%20Security%20Report-%20%282%29.compressed.pdf Arkiveret 29. juni 2015 hos Wayback Machine (side 9)
  13. Bear’s over the Baltic | Corporal Frisk
  14. Wirtz, James (2004). Balance of Power. Stanford: Stanford University Press. ISBN 978-0-8047-5017-2.
  15. Chopra, VD (2008). Significance of Indo-Russian Relations in 21st Century. Gyan Publishing. s. 130. ISBN 978-0-8047-5017-2.
  16. "China buys Russian bombers." SpaceDaily.com, 23 January 2013.
  17. Cenciotti, David and Richard Clements. "China's Buying A Fleet Of Russian Bombers Perfect For Taking On The US Navy." Business Insider, 20 January 2013.
  18. "Никаких переговоров с Китаем о поставке бомбардировщиков Ту-22М3 не велось и не ведётся – "Рособоронэкспорт." ITAR-TASS News Agency, 24 January 2013.
  19. Taylor 1980, p. 212.
  20. Tupolev Tu-22M1
  21. Omtale af opgraderingen på vpk (russisk)
  22. "Directory: World Air Forces". Flight International, 14–20 December 2010.

Litteratur
  • Taylor, J.W.R. (ed.) Jane's All The World's Aircraft 1980–81. London: Jane's Publishing, 1980. ISBN 0-7106-0705-9.
  • Frawley, Gerald. "Tupolev Tu-22M". The International Directory of Military Aircraft, 2002/2003, p. 163. Aerospace Publications, 2002. ISBN 1-875671-55-2
  • Donald, David, ed. "Tupolev Tu-22M". The Complete Encyclopedia of World Aircraft, p. 883. Barnes & Noble Books, 1997. ISBN 0-7607-0592-5.
  • Wilson, Stewart. Combat Aircraft since 1945. Fyshwick, Australia: Aerospace Publications, 2000. p. 138. ISBN 1-875671-50-1.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.