US Open-mesterskabet i herredouble 2020
US Open-mesterskabet i herredouble 2020 var den 140. turnering om US Open-mesterskabet i herredouble. Turneringen var en del af US Open 2020 og blev spillet i USTA Billie Jean King National Tennis Center i New York City, USA i perioden 2. - 10. september 2020. Mesterskabet blev afviklet midt under COVID-19-pandemien, og derfor blev herredoublerækken afviklet med 32 deltagende par i stedet for de sædvanlige 64.
| US Open 2020 Herredouble | |
|---|---|
| Arrangement | |
| Arrangør | United States Tennis Association |
| Turnering nr. | 140 |
| Dato(er) | 2. - 10. september 2020 |
| Spillested | USTA Billie Jean King National Tennis Center |
| Værtsby | New York City, USA |
| Underlag | Hardcourt (Laykold) |
| Kategori | Grand slam |
| Præmiesum | $ 2.144.000 (ekskl. per diem)[1] |
| Vindere | |
| Herredouble |
|
Mesterskabet blev vundet af Mate Pavić og Bruno Soares, som vandt deres første grand slam-titel som makkere ved at besejrede Wesley Koolhof og Nikola Mektić i finalen med 7–5, 6–3. Pavić og Soares' sejr var især baseret på stabile server, og parret var ikke nede med en eneste breakbold i kampen. Det kroatisk-brasilianske par vandt dermed deres anden turneringssejr som makkere, efter at de året forinden havde vundet Shanghai Masters.[2][3]
Bruno Soares havde tidligere vundet Australian Open og US Open i 2016 sammen med Jamie Murray, så det var hans tredje grand slam-herredoubletitel i karrieren, og den anden ved US Open-mesterskabet i herredouble. Han havde endvidere tre grand slam-titler i mixed double på cv'et, så triumfen i New York City var hans sjette grand slam-titel i alt. Mate Pavić tidligere havde triumferet ved Australian Open 2018 med Oliver Marach som makker, og dermed var denne titel hans anden grand slam-titel i herredouble. Han havde også to grand slam-titler i mixed double på cv'et fra tidligere, så denne titel var hans fjerde grand slam-titel i alt.[2][3]
Mate Pavić blev den første kroatiske vinder af US Open-mesterskabet i herredouble, siden Nikola Pilić vandt titlen ved US Open 1970.[3]
Pengepræmier og ranglistepoint
Den samlede præmiesum til spillerne i herredouble androg $ 2.144.000 (ekskl. per diem), hvilket var et fald på 34 % i forhold til året før, hvor turneringen imidlertid havde haft dobbelt så mange deltagere.[1]
| Resultat | Pengepræmier[4] | Ændring ift. 2019 |
ATP-point | |
|---|---|---|---|---|
| Pr. par | Total | |||
| Vindere (1) | $ 400.000 | $ 400.000 | −45,9 % | 2.000 |
| Finalister (1) | $ 240.000 | $ 240.000 | −35,1 % | 1.200 |
| Semifinalister (2) | $ 130.000 | $ 260.000 | −25,7 % | 720 |
| Kvartfinalister (4) | $ 91.000 | $ 364.000 | 0 % | 360 |
| Tabere i 2. runde (8) | $ 50.000 | $ 400.000 | 0 %[5] | 180 |
| Tabere i 1. runde (16) | $ 30.000 | $ 480.000 | 0 %[6] | 0 |
| Samlet præmiesum | - | $ 2.144.000 | −34,0 % | - |
Turnering
Deltagere
Turneringen har deltagelse af 32 par, der er fordelt på:
- 28 direkte kvalificerede par i form af deres ranglisteplacering.
- 4 par, der har modtaget et wildcard.
Seedede par
De otte bedst placerede af parrene på ATP's verdensrangliste blev seedet:
| Seedning | Rang.[7] | Spillere | Resultat |
|---|---|---|---|
| 1 | 3 | Anden runde | |
| 2 | 10 | Første runde | |
| 3 | 16 | Semifinalist | |
| 4 | 18 | Første runde | |
| 5 | 20 | Første runde | |
| 6 | 27 | Anden runde | |
| 7 | 35 | Første runde | |
| 8 | 39 | Finalist |
Wildcards
Fire par modtog et wildcard til turneringen.
| Par | Resultat |
|---|---|
| Første runde | |
| Kvartfinalist | |
| Anden runde | |
| Første runde |
Resultater
Se også
Eksterne henvisninger
- US Open (engelsk)
Noter
- US Open - Prize Money (engelsk)
- US Open - Mate Pavic, Bruno Soares win men’s doubles title at 2020 US Open (10. september 2020) (engelsk)
- US Open - Pavic/Soares Win US Open For First Grand Slam Title As A Team (10. september) (engelsk)
- Ekskl. per diem
- I forhold til præmierne til taberne i 3. runde i US Open-mesterskabet i herredouble 2019.
- I forhold til præmierne til taberne i 2. runde i US Open-mesterskabet i herredouble 2019.
- Sum af spillernes rangering på ATP's verdensrangliste pr. 24. august 2020.
