US Open-mesterskabet i mixed double 2022
US Open-mesterskabet i mixed double 2022 var den 130. turnering om US Open-mesterskabet i mixed double. Turneringen var en del af US Open 2022 og blev spillet i USTA Billie Jean King National Tennis Center i New York City, USA i perioden 31. august - 10. september 2022 med deltagelse af 32 par.
| US Open 2022 Mixed double | |
|---|---|
| Arrangement | |
| Arrangør | United States Tennis Association |
| Turnering nr. | 130 |
| Dato(er) | 31. august - 10. september 2022 |
| Spillested | USTA Billie Jean King National Tennis Center |
| Værtsby | New York City, USA |
| Underlag | Hardcourt (Laykold) |
| Kategori | Grand slam |
| Præmiesum | $ 667.700 (ekskl. per diem) |
| Vindere | |
| Mixed double |
|
Mesterskabet blev vundet af Storm Sanders og John Peers, som i finalen besejrede Kirsten Flipkens og Édouard Roger-Vasselin med 4-6, 6-4, [10-7], og som dermed blev de første australske vindere af US Open-mesterskabet i mixed double, siden Rennae Stubbs og Todd Woodbridge vandt titlen i 2001. Alle fire finalister var i deres første grand slam-finale i mixed double, og Sanders og Peers vandt følgelig deres første grand slam-titel i mixed double i deres første turnering som makkere. For Sanders og Flipkens var det endvidere deres første grand slam-finale i det hele taget, og følgelig var sejren Sanders' første grand slam-titel på tværs af rækkerne. John Peers vandt sin anden grand slam-titel i alt, da han tidligere også havde vundet en herredoubletitel med Henri Kontinen som makker.[1]
Desirae Krawczyk og Joe Salisbury var forsvarende mestre, men Joe Salisbury stillede ikke op til sit titelforsvar. I stedet spillede Krawczyk sammen med Neal Skupski, men det topseedede amerikansk-britiske par tabte i anden runde til wildcard-modtagerne Catherine McNally og William Blumberg.
Efter Ruslands invasion af Ukraine tidligere på året tillod tennissportens styrende organer, WTA, ATP, ITF og de fire grand slam-turneringer, at spillere fra Rusland og Hviderusland fortsat kunne deltage i turneringer på ATP Tour og WTA Tour, men de kunne indtil videre ikke stille op under landenes navne eller flag, og spillerne fra de to lande deltog derfor i turneringen under neutralt flag.[2]
Pengepræmier
Den samlede præmiesum til spillerne i mixed double androg $ 667.700 (ekskl. per diem), hvilket var en stigning på knap 5 % i forhold til den foregående turnering i 2021.
| Resultat | Pengepræmier[3] | Ændring ift. 2021 | |
|---|---|---|---|
| Pr. par | Total | ||
| Vindere (1) | $ 163.000 | $ 163.000 | +1,9 % |
| Finalister (1) | $ 81.500 | $ 81.500 | +4,5 % |
| Semifinalister (2) | $ 42.000 | $ 84.000 | +5,0 % |
| Kvartfinalister (4) | $ 23.200 | $ 92.800 | +5,5 % |
| Tabere i 2. runde (8) | $ 14.200 | $ 113.600 | +6,0 % |
| Tabere i 1. runde (16) | $ 8.300 | $ 132.800 | +6,4 % |
| Samlet præmiesum | - | $ 667.700 | +4,7 % |
Turnering
Deltagere
Turneringen havde deltagelse af 32 par, der var fordelt på:
- 24 direkte kvalificerede par i form af deres ranglisteplacering.
- 8 par, der havde modtaget et wildcard.
Seedede spillere
De 8 bedste par blev seedet:
| Seedning | Rang.[4] | Spiller | Resultat |
|---|---|---|---|
| 1 | Anden runde | ||
| 2 | Semifinalister | ||
| 3 | Første runde | ||
| 4 | Mestre | ||
| 5 | Anden runde | ||
| 6 | Første runde | ||
| 7 | Anden runde | ||
| 8 | Første runde |
Wildcards
Otte par modtog et wildcard til turneringen.
| Par | Resultat |
|---|---|
| Første runde | |
| Semifinalister | |
| Første runde | |
| Anden runde | |
| Første runde | |
| Første runde | |
| Anden runde | |
| Første runde |
Resultater
Se også
Eksterne henvisninger
- US Open (engelsk)
Noter
- ATP Tour - ‘Stormy, We Got One!’ Peers/Sanders Claim US Open Mixed Doubles Crown (10. september 2022) (engelsk)
- "Joint Statement by the International Governing Bodies of Tennis". WTA Tour. Hentet 1. marts 2022.
- Ekskl. per diem
- Sum af de to spilleres rangeringer pr. . august 2022.
