VM i skak 1910 (Lasker-Schlechter)

VM i skak 1910 var en match mellem den regerende mester, Emanuel Lasker fra Tyskland, og udfordreren Carl Schlechter fra Østrig-Ungarn. Matcen blev afviklet i Wien, Østrig-Ungarn og Berlin, Tyskland i perioden 7. januar – 10. februar 1910. Matchen var over ti partier. Det er ikke helt klart, hvilke matchregler, der har været, men Lasker bevarede titlen ved at opnå uafgjort 5 – 5. Senere samme år forsvarede han sin i en match mod David Janowski.

Modstanderne i matchen om VM i skak januar-februar 1910
Emanuel Lasker
Emanuel Lasker

Emanuel Lasker
Carl Schlechter
Carl Schlechter

Carl Schlechter
Tyske Kejserrige
Tyskland

Østrig-Ungarn
Emanuel Lasker
Regerende verdensmester

Carl Schlechter
Udfordrer

forsvarede titel i 1908 efter en sejr på 8 - 3 (5 remis) mod Siegbert Tarrasch.
41 år 35 år
Historisk rating ifølge Chessmetrics: 2847
(Nr. et i januar 1910)[1]
Historisk rating ifølge Chessmetrics: 2724
(Nr. seks i januar 1910)[1]

Matchregler

Matchen blev spillet over ti partier. Det er ikke helt klart, hvad betingelserne har været. Som det fremgår af matchforløbet, spillede Schlechter hårdt på gevinst i 10. parti, hvor han kunne nøjes med uafgjort for at vinde 5½ – 4½. Det menes, at der har været en skjult klausul om, at udfordreren skulle vinde med to for at overtage titlen. Dette krav havde Lasker også senere, da han i 1911 blev udfordret til en match af José Raúl Capablanca, hvilket var medvirkende til at forhandlingerne strandede[2]. I samtiden mente man dog, at Schlechters gevinstforsøg skyldtes, at han ikke ville være verdensmester på en enkelt fejl, begået af Lasker i femte parti, men reelt ville vinde mesterskabet[2].

Styrkeforholdet inden matchen

Lasker havde – med pauser, hvor han plejede sin karriere som matematiker – været dominerende i verdensskakken og siddet på verdensmestertitlen, siden han erobrede den fra Wilhelm Steinitz ved en match i 1894.

Schlechter havde været at regne blandt verdens fem-ti bedste siden turneringen i Wien 1898. Blandt hans bedste resultater var en delt sejr i Wien i 1908.

Matchresultat

VM matchen Lasker-Schlechter, 1910
PartiDato (1910)HvidSortResultatI alt LaskerI alt Schlechter
17. januarSchlechterLasker½ – ½½½
213. januarLaskerSchlechter½ – ½11
315. januarSchlechterLasker½ – ½
418. januarLaskerSchlechter½ – ½22
521. januarSchlechterLasker1 - 023
629. januarLaskerSchlechter½ – ½
730. januarSchlechterLasker½ – ½34
82. februarLaskerSchlechter½ – ½
95. februarSchlechterLasker½ – ½45
108. februarLaskerSchlechter1 - 055

Eksterne henvisninger

Noter


Infoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.