Vindinge (Nyborg Kommune)

Vindinge er en byFyn med 463 indbyggere (2023)[1], beliggende 29 km øst for Odense og 5 km vest for Nyborg, som den er tæt på at vokse sammen med. Byen hører til Nyborg Kommune og ligger i Region Syddanmark.

Vindinge
Forsamlingshuset Lamdrup Station

Vindinge Kirke
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Syddanmark
Kommune Nyborg Kommune
Sogn Vindinge Sogn
Postnr. 5800 Nyborg
Demografi
Vindinge by 463[1] (2023)
Kommunen 32.262[1] (2023)
 - Areal 276,24 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.nyborg.dk
Oversigtskort
Vindinge ligger i Region Syddanmark
Vindinge
Vindinge
Vindinges beliggenhed 55°18′27″N 10°43′48″Ø
For alternative betydninger, se Vindinge. (Se også artikler, som begynder med Vindinge)

Vindinge hører til Vindinge Sogn, og Vindinge Kirke ligger i byen. Vindinge Å løber gennem byen – Vindinge nord for åen er vokset sammen med Rosilde syd for åen.

Faciliteter

En afdeling af Danehofskolen ligger i Vindinge. Hertil hører SFO'en Spiren.[2] Vindinge Hallen ved skolen benyttes af Vindinge Boldklub, der tilbyder fodbold og håndbold, samt Vindinge Badmintonklub.[3]

Vindinge Forsamlingshus er fra 1919 og har en stor sal til 100 personer og en lille sal til 30 personer.[4] Plejecentret Vindinge Landsbycenter har 24 boliger.[5]

Historie

Vindinge var hovedby i Vindinge Herred. Øst for byen ligger Gammelborg, hvor det tidligste Nyborg antages at have ligget.

Jernbanen

Vindinge havde stationRinge-Nyborg Banen (1897-1962). Stationen hed Lamdrup Station og lå mellem landsbyerne Lamdrup og Vindinge.

I 1899 beskrives Vindinge, Rosilde og Lamdrup således: "Vindinge, ved Nyborg-Bøjdenvejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Hospital (opr. 1803 af Baron Fr. C. Holck til Holckenhavn og Forligskommissær P. Bondo, med et Hus til 8 Lemmer af Vindinge og Frørup Sogne), Jærnbanestation („Lamdrup Station") og Andelsmejeri; Rosilde, ved samme Vej, med Friskole; Lamdrup;"[6]

Stationsbygningen er bevaret på Nyhavevej 1.

Noter

  1. Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. "Danehofskolen". Arkiveret fra originalen 7. april 2014. Hentet 4. april 2014.
  3. Vindinge Badmintonklub
  4. Vindinge Forsamlingshus: Lejebetingelser
  5. "Vindinge Landsbycenter". Arkiveret fra originalen 7. april 2014. Hentet 4. april 2014.
  6. Vindinge Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 3. bind, 1899), s. 741

Eksterne kilder/henvisninger


This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.