Walter Dießner

Dießner-brødrene roede det meste af karrieren sammen, og deres første store resultat kom, da de i 1972 vandt junior-VM i toer uden styrmand. Senere gik de over i firer med styrmand, hvor de vandt VM-guld i 1974 og -sølv i 1975.[1]

Østtyskerne var derfor blandt favoritter ved OL 1976 i Montreal, hvor Dießner-brødrene stillede op i fireren med styrmand sammen med Andreas Schulz, Rüdiger Kunze og styrmand Johannes Thomas. Den østtyske båd vandt deres indledende heat og deres semifinale, men i finalen var den sovjetiske båd hurtigst og vandt guldet, mens østtyskerne hentede sølv og vesttyskerne et stykke bagefter igen kom ind på bronzepladsen. I alt deltog 14 lande i konkurrencen.[2]

Dießner-brødrene fortsatte i fireren med styrmand, men nu med nye makkere i båden. Successen fortsatte, om muligt i endnu højere grad, da de var med til at sikre DDR VM-guld de tre følgende år.[1]

Ved OL 1980 i Moskva bestod den tyske firer med styrmand af Dieter Wendisch, Gottfried Döhn, brødrene Dießner og styrmand Andreas Gregor (samme besætning, der vandt VM i 1977 og 1978), og de vandt da også deres indledende heat ganske klart. I finalen var de ligeledes suveræne og vandt guldet med et forspring på mere end fire et halvt sekund ned til Sovjetunionen på andenpladsen, mens Polen fik bronze.[3]

I 1981 var brødrene Dießner for en kort bemærkning med i otteren, der blev nummer fire ved VM dette år, inden Walter Dießner indstillede sin elitekarriere.[4]

Brødrene Dießner var begge udlært værktøjsmagere, men Walter Dießner skiftede senere fag og blev bager. Han overtog derpå sin svigerfars bageri.[4]

Hans søn, Jörg Dießner, blev også roer og deltog i to olympiske lege i begyndelsen af 2000'erne.[5]