Wind Cave National Park

Wind Cave National Park er en nationalpark i delstaten South Dakota i USA. Parken blev etableret 9. januar 1903, og er på 114 km². De vigtigste naturattraktioner i parken er selve hulen Wind Cave med dens spektakulære kalkformationer, og et af de største prærieområder i USA.

Kort over parken

Bison i Wind Cave National Park

Wind Cave National Park
IUCN kategori II (nationalpark)
Drypstensformationer af boxwork-typen er karakteristiske for parken.
Wind Cave
Sted	Custer County, South Dakota, USA
Nærmeste by	Hot Springs (South Dakota)
Koordinater	43°33′23″N 103°28′43″V
Areal	33.847 acres (136,97 km2)[1]
Etableret	January 9, 1903
Besøgende	617,377 (2016)[2]
Styrende organ	National Park Service
Website	Official site

Hulen er kendt for kalkformationerne, kendt som «boxwork» på engelsk. Omtrent 95% af verdens boxwork-formationer findes i Wind Cave. Wind Cave er også kjent for sine isrose-formede stalaktitter kaldet «frostwork». Hulen er verdens fjerde længste hule med sine 215 km med udforskede passager(2010), men der opdages omkring 6 nye kilometer hvert år i gennemsnit.

Lakotaindianerne i Black Hills fortalte legender om et hul som pustede vind, og de regnede det som et helligt sted. Den første skriftlige beretning om hulerne kom i 1881 efter at Tom og Jesse Bingham havde besøgt hulerne.

Over hulen har parken den største tilbageværende blandingsgræssprærie i USA. Her lever en af de fire sidste frie bisonstammer i Nord-Amerika. Andre dyrearter er wapiti, sortfodet ilder (Mustela nigripes), gaffelbuk og præriehunde. Der er også skove med Gul-Fyr, der er hjemsted for puma og wapiti.

Parken blev etableret i 1903 af præsident Theodore Roosevelt som den syvende nationalpark i USA og var den første hulen der fik status som nationalpark i verden. I nærheden af parken ligger Jewel Cave National Monument, et endnu længere hulesystem.