Aage Baaring Hansen
| Aage Baaring Hansen | |
|---|---|
| Personlige detaljer | |
| Født | 23. juli 1896 Høng, Danmark |
| Død | 3. november 1962 (66 år) |
| Gravsted | Gladsaxe Kirkegård |
| Beskæftigelse | Murer, politiker |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Aage Baaring Hansen (født 23. juli 1896 i Høng, død 3. november 1962 i Glostrup)[1] var en dansk murer og kommunalpolitiker, der var borgmester i Gladsaxe Kommune fra 1950 til 1958, valgt for Socialdemokratiet.
Baaring Hansen var søn af en murer og tog selv samme uddannelse.[1]
Hans politiske løbebane begyndte i 1928, da han blev formand for Bagsværd Socialdemokratiske Vælgerforening. Den post bestred han frem til 1940. I 1933 blev han medlem af Gladsaxe Sogneråd, var sognefoged 1943-1951 og formand for sognerådet fra 1950. Som den første fik han i 1952 titel af borgmester. Frem til 1958 stod han i spidsen for en kommune, hvor der som følge af en enorm befolkningsvækst blev opført mange boliger, skoler og idrætsanlæg.[1]
Fra 1932 til sin død var Aage Baaring Hansen desuden formand for Gladsaxe Sogns Sygekasse.[1]
Han er begravet på Gladsaxe Kirkegård. [1]
Referencer
- 1 2 3 4 5 Aage Baaring Hansen – Dansk murer, politiker og borgmester på gravsted.dk (Gladsaxe Kirkegård)
