Aksel Tovborg Jensen
| Aksel Tovborg Jensen | |
|---|---|
| Født | 8. februar 1911 Gudum Sogn, Danmark |
| Død | 9. februar 1981 (70 år), 4. februar 1981 (69 år) Valby, Danmark |
| Gravsted | Gudum Kirke |
| Nationalitet | |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet |
| Beskæftigelse | Professor, kemiker |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Ridder af Dannebrog |
| Information med symbolet | |
Aksel Tovborg Jensen (8. februar 1911, Gudum Sogn, Ringkøbing - 9. februar 1981, Valby[1]) var en dansk kemiker og professor.
Uddannelse og karriere
Jensen blev matematisk student i 1929 ved Statens og hovedstadskommunernes etårige aftenkursus i København, og han læste herefter til kemiingeniør på Den polytekniske læreanstalt, hvor han blev cand.polyt. i 1934.[2]
Han arbejdede i fire måneder som assistent for Johannes Nicolaus Brønsted, og blev herefter ansat som videnskabelig assistent hos professor Niels Bjerrum ved Landbohøjskolens kemiske laboratorium. Jensen arbejdede også som lektor i kemi ved Danmarks tandlægehøjskole i perioden 1946-1949. I 1948 blev han dr.phil. fra Københavns Universitet med en afhandling om krystallinske salthydrater.[3] Undervejs i dette studie havde han været hos William Lawrence Bragg på University of Manchester.
Han blev udnævnt til professor i kemi ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i 1949.[2] Jensen var den første kemiker i Danmark, der begyndte at bruge røntgenkrystallografi.[2]
Han var bestyrelsesmedlem og formand for en række organisationer, herunder medlem af bestyrelsen i Carlsbergfondet fra 1965-1972, og formand for Carlsberg Laboratorium 1960-1972
Aksel Tovborg Jensens Legat, der uddeles af Videnskabernes Selskab er opkaldt efter ham.[4]
Han er begravet på Gudum kirkegård.[3]
Hæder
- 1955: Ridder af Dannebrog
- 1964: Ridder af 1. grad af Dannebrog
- 1972: Kommandør af Dannebrog
- Medlemskaber af videnskabsakademier
Referencer
- ↑ "Aksel Tovborg Jensen". Gravsted.dk. Hentet 27. december 2024.
- 1 2 3 AKSEL TOVBORG JENSEN: EN DANSK PIONER I RØNTGENKRYSTALLOGRAFI. kemifokus.dk. Hentet 17/9-2020
- 1 2 Aksel Tovborg Jensen. Gravsted.dk hentet 17/9-2020
- ↑ AKSEL TOVBORG JENSENS LEGAT. Videnskabernes Selskab. hentet 17/9-2020