Australasian Championships 1908
| Australasian Championships 1908 | |
|---|---|
![]() Fred Alexander vandt begge titler | |
| Arrangement | |
| Arrangør | Lawn Tennis Association of Australasia |
| Turnering nr. | 4 |
| Dato(er) | 7. - 12. december 1908 |
| Spillested | Double Bay |
| Værtsby | Sydney, Australien |
| Underlag | Græs |
| Vindere | |
| Herresingle | |
| Herredouble | |
Australasian Championships 1908 var en tennisturnering, der blev spillet udendørs på græsbaner. Det var den fjerde udgave af Australasian Championships, som senere udviklede sig til den nuværende grand slam-turnering Australian Open. Mesterskaberne blev spillet i Double Bay i Sydney, Australien i perioden 7. - 12. december 1908, og Sydney var værtsby for mesterskabet for første gang.
Der blev spillet to mesterskabsrækker: herresingle og herredouble. Herresingletitlen blev vundet af Fred Alexander fra USA, som i finalen besejrede australieren Alfred Dunlop med 3–6, 3–6, 6–0, 6–2, 6–3, og som dermed vandt den eneste herresingletitel i karrieren ved Australasian Championships. Herredoublemesterskabet blev vundet af de to single-finalister, som sammen vandt over australieren Granville Sharp og newzealænderen Tony Wilding i finalen med 6–3, 6–2, 6–1.
Resultater
Herresingle
Herresingleturneringen havde deltagelse af 15 spillere og blev vundet af Fred Alexander fra USA, som i finalen besejrede australieren Alfred Dunlop med 3–6, 3–6, 6–0, 6–2, 6–3, og som dermed vandt den eneste herresingletitel i karrieren ved Australasian Championships. Han var samtidig den første amerikaner, der vandt en titel ved de australasiatiske mesterskaber.
Herredouble
Herredoublemesterskabet blev vundet af de to single-finalister, Fred Alexander og Alfred Dunlop, som sammen vandt over australieren Granville Sharp og newzealænderen Tony Wilding i finalen med 6–3, 6–2, 6–1. Både Alexander og Dunlop vandt dermed herredoubletitlen for første og eneste gang i deres karrierer.
Kilder / eksterne henvisninger
- Australian Open (engelsk)
- Australian Open - Results Archive - 1908 Men's Singles Arkiveret 21. februar 2014 hos Wayback Machine (engelsk)
- Australian Open - Results Archive - 1908 Men's Doubles Arkiveret 21. februar 2014 hos Wayback Machine (engelsk)
- Tennis Archives - Australian Open 1908 Arkiveret 21. februar 2014 hos Wayback Machine (engelsk)

