Geografi
Bydele
| Nummer |
Navn |
Areal ha
[1]
[2] |
Befolk- ning 1 |
| 100 | Darmstadt-Mitte | 233,0 | 16.626 |
| 200 | Darmstadt-Nord | 1231,9 | 27.713 |
| 300 | Darmstadt-Ost | 2759,9 | 12.768 |
| 400 | Bessungen | 552,8 | 12.680 |
| 500 | Darmstadt-West | 1515,9 | 14.631 |
| 600 | Arheilgen | 1126,8 | 16.468 |
| 700 | Eberstadt | 1809,9 | 21.734 |
| 800 | Wixhausen | 2324,7 | 5.733 |
| 900 | Kranichstein | 655,5 | 10.750 |
| | Darmstadt | 12210,3 | 141.058 |
Historie
Navnet "Darmstadt"
Navnet Darmstadts oprindelse er uklar. Den første omtale af byen stammer fra 11. århundrede, hvor den nævnes under navnet Darmundestat. Der er flere mulige forklaringer på navnet:
- Den lokale presse ynder den forklaring der siger, at Darmstadt var en befestet bebyggelse, som tilhørte en adelsfamilie med navnet Darimund.
- Andre hævder, at navnet kommer fra ordene darre (port) og mund (beskytelse). Hermed ville Darmundestat være en Bebyggelse ved en befæstet gennemgang.
- En tredje mulighed er, at ordet stammer fra dar (eg eller træ) og mont (bjerg), altså hvor Darmundestat betyder Træbevokset bakke.
Religioner
| Religion (Konfession) |
Andel relativ |
Andel absolut |
| Evangelikere | 35,7 % | 49.762 |
| Katolikker | 19,8 % | 27.591 |
| Ingen/Andre | 44,4 % | 61.786 |
Demografi
Den 1. april 1937 rundede byens indbyggertal 100.000, idet der denne dag skete en indlemmelse af småbyerne Arheiligen og Eberstadt. Under Anden Verdenskrig var der en negativ udvikling i befolkningstallet, idet der i 1939 var 115.000 indbyggere og i 1945 var 70.000, altså et fald på ca 40%. Først i 1953 nåede indbyggertalet det niveau, som der var før krigen. I 2010 havde Darmstadt 143.276 indbyggere.
| Tidspunkt |
Indbyggertal |
| 1570 | 1.220 |
| 1676 | 1.790 |
| 1772 | 9.800 |
| 1816 | 15.391 |
| 3. Dez 1846 | 26.300 |
| 3. Dez 1861 | 28.526 |
| 3. Dez 1864 | 29.225 |
| 1. Dez 1871 | 33.800 |
| 1. Dez 1875 | 37.273 |
| 1. Dez 1880 | 41.199 |
|
| Tidspunkt |
Indbyggertal |
| 1. Dez 1885 | 43.146 |
| 1. Dez 1890 | 55.883 |
| 2. Dez 1895 | 63.168 |
| 1. Dez 1900 | 72.381 |
| 1. Dez 1905 | 83.123 |
| 1. Dez 1910 | 87.089 |
| 1. Dez 1916 | 71.410 |
| 8. Okt 1919 | 82.367 |
| 16. Juni 1925 | 89.465 |
| 16. Juni 1933 | 93.222 |
|
| Tidspunkt |
Indbyggere |
| 17. Mai 1939 | 115.196 |
| 31. Dez 1945 | 69.539 |
| 13. Sep 1950 | 94.788 |
| 25. Sep 1956 | 123.306 |
| 6. Juni 1961 | 136.412 |
| 31. Dez 1965 | 140.066 |
| 27. Mai 1970 | 141.224 |
| 31. Dez 1975 | 137.018 |
| 31. Dez 1980 | 138.201 |
| 31. Dez 1985 | 134.181 |
|
| Tidspunkt |
Indbyggere |
| 25. Mai 1987 | 134.27200 |
| 31. Dez 1990 | 138.92000 |
| 31. Dez 1995 | 138.98000 |
| 31. Dez 2000 | 138.24200 |
| 31. Dez 2005 | 139.10300 |
| 31. Dez 2007 | 141.058[3] |
| 31. Dez 2010 | 143.276 [4] |
|
|
Politik
Overborgmester
| Periode |
Navn |
Parti |
| 1945–1950 | Ludwig Metzger | SPD |
| 1951–1971 | Dr. Ludwig Engel | SPD |
| 1971–1981 | Hainz Winfried Sabais | SPD |
| 1981–1993 | Günther Metzger | SPD |
| 1993–2005 | Peter Benz | SPD |
| 2005–2011 | Walter Hoffmann | SPD |
| 2011-2023 | Jochen Partsch | Bündnis 90/Die Grünen |
| siden 2023 | Hanno Benz | SPD |
Venskabsbyer
- Alkmaar, Holland, siden 1958
- Troyes, Frankrig, siden 1958
- Chesterfield, England, siden 1959
- Graz, Østrig, siden 1968
- Trondheim, Norge, siden 1968
- Bursa, Tyrkiet, siden 1971
- Płock, Polen, siden 1988
- Szeged, Ungarn, siden 1990
|
- Gyönk, Ungarn, siden 1990
- Freiberg, Sachsen/Tyskland, siden 1990
- Brescia, Italien, siden 1991
- Saanen-Gstaad, Schweiz, siden 1991
- Uschgorod, Ukraine, siden 1992
- Liepāja, Lettland, siden 1993
- Logroño, Spanien, siden 2002
- Nahariya, Israel, siden 2023
|