Eggert Knuth-Winterfeldt
| Eggert Knuth-Winterfeldt | |
|---|---|
| Født | 3. maj 1912  San Jose, Californien, USA |
| Død | 4. april 1978 (65 år) København, Danmark |
| Gravsted | Hellerup Kirkegård |
| Søskende | Kjeld Gustav Knuth-Winterfeldt, Preben Knuth |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Roskilde Katedralskole (til 1930), Københavns Universitet (til 1935) |
| Medlem af | Akademiet for de Tekniske Videnskaber (fra 1958), Kungliga Vetenskaps-Societeten i Uppsala (fra 1971) |
| Beskæftigelse | Ingeniør |
| Arbejdsgiver | Danmarks Tekniske Universitet |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Kommandør af 1. grad af Dannebrog (1976) |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Eggert Christian Flemming greve Knuth-Winterfeldt (født 3. maj 1912 i San José, Californien, USA, død 4. april 1978 i København[1]) var en dansk ingeniør, professor, dr.techn. og den 10. rektor for Danmarks Tekniske Højskole (nu Danmarks Tekniske Universitet) 1959-1975, genvalgt to gange. Han var bror til Kjeld Gustav Knuth-Winterfeldt.
Han var søn af greve Viggo Knuth-Winterfeldt (død 1946) og hustru Clara f. Grüner (død 1971), blev student 1930 og mag.scient. i kemi 1935 og blev ansat som videnskabelig assistent ved Danmarks Tekniske Højskole, Kemisk Laboratorium A, samme år. Han var laboratorieforstander ved Dansk Industri Syndikat 1940.
Efter krigen blev han professor i metallære ved Den polytekniske Læreanstalt, Danmarks Tekniske Højskole og bestyrer af dennes laboratorium for metalforskning 1952, formand for fagrådet for den kemiske ingeniørvidenskab 1958-59; højskolens samt Danmarks ingeniørakademis rektor fra 1959 til 1975, dr.techn. 1953 samt § 5-medl. af Dansk Ingeniørforening 1950.
I hans rektortid skete den store udflytning fra Indre By til et moderne bygningskompleks i Lundtofte. Desuden styrkede han forskningen, ligesom han medvirkede ved styrkelsen af Danmarks Tekniske Biblioteks (DTB, i dag DTIC) position som del af DTH. Knuth-Winterfeldt var endvidere en nøgleperson i opbygningen af Danmarks Ingeniørakademi, DIA. DIA blev 1. januar 1995 fusioneret med Danmarks Tekniske Universitet.
Han var kommandør af 1. grad af Dannebrog fra 1976,[1] vicepræsident i Selskabet for metalforskning 1949-53, præsident 1953-59, formand for Selskabet for analytisk kemi 1951-52, medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber 1958, af Danmarks teknisk-videnskabelige forskningsråd 1960-69 og Forsvarets forskningsråd fra 1960, af Industrirådet 1961, af Universitetsadministrationsudvalget 1962, af Planlægningsrådet for universiteter og højere læreanstalter 1965, af Forsvarskommissionen 1969, medlem af Kungliga Vetenskaps-Societeten i Uppsala 1971, formand for Rektorkollegiet 1972. Han forfattede: Korttidsmetoder til metallografisk elektropolering (disputats 1953); videnskabelige artikler i inden- og udenlandske fagtidsskrifter. I 1974 udgav han Naturvidenskab og tro (privattryk). Han var opfinder af elektropoleringsapparater m.fl.
Han blev gift 16. juli 1940 med Annette f. Leschly, f. 10. oktober 1914 i København, datter af oberstløjtnant, slotsforvalter Carl Leschly og hustru Ragnhild f. Rørdam.
Knuth-Winterfeldt blev begravet på Hellerup Kirkegård.[2]
Kilder
- 1 2 Anker, Peter (18. juli 2011). "Eggert Knuth-Winterfeldt". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave). Hentet 2. maj 2025.
- ↑ "Eggert Knuth-Winterfeldt". Gravsted.dk. Hentet 2. maj 2025.
- Kraks Blå Bog 1974 Arkiveret 4. oktober 2013 hos Wayback Machine
Eksterne henvisninger
- Biografi hos DTU Teknologihistorie Arkiveret 17. august 2010 hos Wayback Machine