Estavana Polman
| Estavana Polman | |||
|---|---|---|---|
![]() | |||
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Estavana Polman | ||
| Født |
5. august 1992 (32 år) Arnhem, Holland | ||
| Statsborger | Hollandsk | ||
| Højde | 174 cm | ||
| Vægt | 65 kg | ||
| Klubinformation | |||
| Positioner | Venstre back | ||
| Nuværende klub | CS Rapid București | ||
| Trøjenummer | 79 | ||
| Seniorkarriere1) | |||
| År | Hold | K | (M)* |
| 2005-2010 | AAC Arnhem | ||
| 2010-2011 | VOC Amsterdam | ||
| 2011-2013 | SønderjyskE Håndbold | ||
| 2013-2022 | Team Esbjerg | (1009) | |
| 2022 | Nykøbing Falster Håndboldklub | ||
| 2022– | CS Rapid București | ||
| Landshold2) | |||
| 2010- | Holland | 190 | (656) |
Medaljeoversigt
| |||
|
2) Antal landskampe opdateret pr. 1. november 2024. * Antal kampe spillet (Antal mål scoret). | |||
Estavana Polman (født 5. august 1992 i Arnhem) er en hollandsk håndboldspiller, der spiller for rumænske CS Rapid București i Liga Naţională. Hun kom til klubben i december 2022. Hun har tidligere optrådt for AAC Arnhem, VOC Amsterdam, SønderjyskE Håndbold, Team Esbjerg og Nykøbing Falster Håndboldklub.
Karriere
Polman startede sin karriere i hjembyen i AAC Arnhem fra 2005 til 2010. Bagefter spillede hun i VOC Amsterdam i en enkelt sæson fra 2010 til 2011, hvor hun også deltog ved EHF Cup. Derefter flyttede hun til Danmark til divionsklubben SønderjyskE Håndbold. Efter allerede hendes første sæson i klubben rykkede SønderjyskE op til Damehåndboldligaen. Hun blev desuden kåret som årets bedste spiller i 1. Division i sæsonen 2011/2012.[1] Hun har siden 2013 spillet for Team Esbjerg og vandt i 2016 sammen med resten af holdet DM-guld for første gang i klubbens historie; I 2019 spillede de sig igen til en DM-guld medalje.[2] I august 2020, blev Polman før sæsonstart korsbåndsskadet, hvilket kostede hende deltagelsen i den danske liga, EHF Champions League sæsonen ud, samt EM 2020 i Danmark/Norge.[3]
Polman har deltaget ved VM 2011 i Brasilien, VM 2013 i Serbien,[4][5] men fik først sit helt store gennembrud ved VM 2015 i Danmark. Hun deltog også under Sommer-OL 2016 i Rio de Janeiro, hvor Holland opnåede en fjerdeplads, efter bronzenederlag til Norge. I 2016 vandt hun sin første EM-sølvmedalje ved EM 2016 i Sverige.[6] Året efter ved VM i Tyskland, vandt Holland for første gang VM-bronze og selvsamme resultat opnåede holdet det efterfølgende år ved EM 2018 i Frankrig. Efter at have været kort skadet i september 2019, deltog Polman også ved VM 2019 i Japan, med den nye hollandske landstræner, franske Emmanuel Mayonnade. Holdet leverede det største resultat hidtil i hollandsk håndboldhistorie, da man havde kvalificeret sig til VM-finalen, hvor man slog Spanien med 30-29.[7] Polman blev desuden kåret til VM-turneringens bedste spiller, bedste playmaker og Hollands andenmest scorende spiller i turneringen med 58 mål i 10 kampe.[8]
Privatliv
Hendes tvillingerbror Dario Polman spiller også håndbold.[9] I Marts 2015 blev det bekendt at Estavana Polman danner par, med den tidligere hollandske fodboldspiller Rafael van der Vaart.[10] Hun har tidligere dannet par med fodboldspilleren Mart Lieder.
Meritter
Kilder
- ↑ "Årets Danske Kvindelige 1. divisionspiller i 2011/2012 Estavana Polman, SønderjyskE". web.archive.org. Arkiveret fra originalen den 10. juni 2015. Hentet 4. juli 2017.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link) - ↑ "Team Esbjerg er dansk mester". TV2 Sport. Arkiveret fra originalen 24. maj 2019. Hentet 21. maj 2019.
- ↑ "Esbjerg-stjerne misser hele næste sæson". TV2 Sport. 1. august 2020. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2020. Hentet 14. oktober 2020.
- ↑ ihf.info: XX Women's World Championship 2011 Team Roster Netherlands Arkiveret 26. december 2011 hos Wayback Machine (PDF; 23 kB), Hentet November 2013
- ↑ ihf.info: XXI Women's World Championship 2013 Team Roster Netherlands Arkiveret 22. november 2015 hos Wayback Machine (PDF; 17 kB), Hentet Januar 2014
- ↑ "Vanvittig afslutning: Norge gør det igen-igen i EM-drama". TV2. Arkiveret fra originalen 19. december 2016. Hentet 18. december 2016.
- ↑ "Holland er verdensmester for første gang". TV 2 Sport. Arkiveret fra originalen 16. december 2019. Hentet 15. december 2019.
- ↑ "Japan 2019 All-star Team". ihf.info. 15. december 2019. Arkiveret fra originalen 16. december 2019. Hentet 14. oktober 2020.
- ↑ pol2016.ehf-euro.com: Dario Polman: Like sister, like brother Arkiveret 21. juni 2015 hos Wayback Machine, Hentet Marts 2015
- ↑ vip.de: Rafael van der Vaart und Estavana Polman: Erster gemeinsamer Auftritt als Paar Arkiveret 31. marts 2016 hos Wayback Machine, Hentet Marts 2016
Eksterne henvisninger
- Estavana Polmans profil på Olympics.com (engelsk)
- Estavana Polmans profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Estavana Polmans profil på Olympedia (engelsk)
- Estavana Polmans profil hos Det Europæiske Håndboldforbund (engelsk)
| Spire Denne biografi om en nederlænder er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
