Frank Forberger
| Frank Forberger | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 5. marts 1943 Meißen, Sachsen, Tyskland |
| Død | 30. september 1998 (55 år) Meißen, Sachsen, Tyskland |
| Dødsårsag | Hjernekræft |
| Højde | 190 cm |
| Vægt | 87 kg |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Roer |
| Deltog i | roning ved sommer-OL 1968 - mændenes firer uden styrmand, roning ved sommer-OL 1972 - mændenes fire uden styrmand |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Fædrelandets fortjenstorden i guld, Stern der Völkerfreundschaft |
| Information med symbolet | |
Frank Forberger (født 5. marts 1943 i Meißen, død 30. september 1998) var en tysk roer, dobbelt olympisk guldvinder og dobbelt verdensmester.
Karriere
Roning
Forberger var en del af en stærk firer uden styrmand fra SC Einheit Dresden, der i en årrække var ubesejret på den internationale roscene. Sammen med Frank Rühle, Dieter Schubert og Dieter Grahn vandt han sin første internationale titel for DDR i 1966, da det blev til VM-guld, hvilket blev fulgt op med EM-guld året efter.[1]
Deres første OL var i 1968 i Mexico City, hvor de var storfavoritter. De vandt ikke overraskende deres indledende heat, og i finalen var de næsten to et halvt sekund foran nærmeste konkurrenter, som var Ungarn, mens Italien vandt bronze.[2] Ved disse lege var Schubert den østtyske flagbærer ved afslutningsceremonien.[1]
I 1969 roede Forberger sammen med Grahn toer uden styrmand og vandt her EM-sølv. Fireren blev derpå verdensmestre i 1970 og europamestre i 1971.[1]
Ved OL 1972 var de igen store favoritter. De vandt da også deres indledende heat, selv om de ikke havde hurtigste tid, og i semifinalen blev de besejret af New Zealand. I finalen satte de dog streg under deres klasse og vandt endnu en guldmedalje, mens New Zealand sikrede sig sølvet og Vesttyskland bronzen.[3]
Derudover vandt Dresden-fireren seks østtyske mesterskaber (1965-1968 og 1970-1971), og Forberger og Grahn vandt tilsvarende i toer uden styrmand i 1969.[1]
OL-medaljer
Referencer
- 1 2 3 4 Frank Forberger, olympedia.org, hentet 25. oktober 2023
- ↑ Coxless Fours, Men, olympedia.org, hentet 25. oktober 2023
- ↑ Coxless Fours, Men, olympedia.org, hentet 25. oktober 2023
Eksterne henvisninger
- Frank Forbergers profil på Olympics.com (engelsk)
- Frank Forbergers profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- Frank Forbergers profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Frank Forbergers profil på Olympedia (engelsk)
- Frank Forbergers profil på FISA (engelsk)
.jpg)