George Paget Thomson
 George Paget Thomson | |
|---|---|
1937 | |
| Personlig information | |
| Født | 3. maj 1892  Cambridge, Storbritannien |
| Død | 10. september 1975 (83 år) |
| Gravsted | Church of St Mary and St Andrew |
| Far | Joseph John Thomson |
| Mor | Rose Thomson |
| Søskende | Joan Paget Thomson |
| Ægtefælle | Kathleen Buchanan Adam Smith |
| Børn | John Thomson, Lieut. Com. David Paget Thomson, [Caroline] Rose Buchanan Thomson, [Lilian] Clare Thomson |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Trinity College |
| Elev af | John William Strutt |
| Medlem af | Royal Society (fra 1930), American Academy of Arts and Sciences |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, kernefysiker, fysiker |
| Fagområde | Fysik |
| Arbejdsgiver | Imperial College London, University of Aberdeen |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Royal Society Bakerian Medal, Bakerian Lecture (1948), Honorary Fellow of the Royal Society Te Apārangi (fra 1965), Faraday Medalje (1960), Fellow of the Royal Society med flere |
| Nobelpris | Fysik 1937 |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Sir George Paget Thomson (født 3. maj 1892 i Cambridge, død 10. september 1975[1]) var en engelsk fysiker.
Han blev tildelt Nobelprisen i fysik i 1937 sammen med Clinton Joseph Davisson for opdagelsen af elektroners diffraktion i krystaller.[2]
Han var søn af fysikeren og nobelprisvinderen J.J. Thomson.[1]
Referencer
- 1 2 George Paget Thomson, nobelprize.org, hentet 25. februar 2019
- ↑ The Nobel Prize in Physics 1937, nobelprize.org, hentet 25. februar 2019