Heike Kamerlingh Onnes
| Heike Kamerlingh Onnes | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 21. september 1853  Groningen, Holland |
| Død | 21. februar 1926 (72 år) Leiden, Holland |
| Gravsted | Kerkhof Dorpskerk Voorschoten |
| Nationalitet |  Nederlandsk |
| Far | Harm Kamerlingh Onnes |
| Mor | Anna Gerdina Coers |
| Søskende | Menso Kamerlingh Onnes, Jenny Kamerlingh Onnes |
| Ægtefælle | Maria Adriana Wilhelmina Elisabeth Bijleveld |
| Barn | Albert Kamerlingh Onnes |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg (1871-1873), Rijksuniversiteit Groningen (fra 1870) |
| Medlem af | Royal Society (fra 1916), Académie des sciences, Sovjetunionens videnskabsakademi, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi (fra 1883), National Academy of Sciences (fra 1920) med flere |
| Beskæftigelse | Professor, universitetsunderviser, fysiker, opfinder, videnskabsmand |
| Fagområde | Superledning, eksperimentalfysik, videnskabshistorie, kulde, fysik med flere |
| Deltog i | Første Congrés Solvay, Tredje Congrés Solvay |
| Arbejdsgiver | Universiteit Leiden (1882-1924) |
| Kendte værker | superledning |
| Påvirket af | Johannes Diderik van der Waals |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Matteucci-medaljen (1910), Foreign Member of the Royal Society (1916), Rumfordmedaljen (1912), Franklin Medal (1915), Nobelprisen i fysik (1913) |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
 |
Nobelprisen i fysik 1913 |
Heike Kamerlingh Onnes (født 21. september 1853 i Groningen, død 21. februar 1926 i Leiden[1]) var en hollandsk fysiker.
Han blev tildelt Nobelprisen i fysik i 1913 for sin forskning omkring ekstremt lave temperaturer (nær det absolutte nulpunkt), en forskning som blandt andet førte til produktionen af flydende helium.[2]
Han var den første til at opdage elektrisk Superledning (i kviksølv) i 1911.
Referencer
- ↑ Heike Kamerlingh Onnes, nobelprize.org, hentet 26. februar 2019
- ↑ The Nobel Prize in Physics 1913, nobelprize.org, hentet 26. februar 2019
