Hårlev

Hårlev
Hårlev Station
Hårlev Station
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Sjælland
KommuneStevns Kommune
SognHårlev Sogn
Postnr.4652 Hårlev
Demografi
Hårlev by2.905[1] (2025)
Kommunen23.612[1] (2025)
 - Areal250,19 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.stevns.dk
Oversigtskort
Hårlev ligger i Sjælland
Hårlev
Hårlev
Hårlevs beliggenhed 55°21′5″N 12°13′38″Ø / 55.35139°N 12.22722°Ø / 55.35139; 12.22722

Hårlev er en stationsby i Hårlev SognSydsjælland med 2.905 indbyggere (2025)[1]. Byen ligger i Stevns Kommune og tilhører Region Sjælland.

Ved Hårlev deler den tidligere privatejede jernbane Østbanen (fra Køge) sig mod henholdsvis Rødvig og Faxe Ladeplads.

Byen består af to dele: Stationsbyen i det nordvestlige hjørne og den oprindelige landsby i det sydøstlige hjørne af byen.

Landsbyen

Hårlev er en gammel landsby med rødder tilbage til vikingetiden og har måske haft en betydning i lighed med Jelling. Ved siden af Hårlev Kirke findes den store "Kong Hothers Høj" ("Kongshøj"), som Tryggevælde-runestenen muligvis har stået på.

Stationsbyen

I 1872 beskrives byen således: "Haarlev med Kirken, Præstegaard, Skole og Kro".[2]

Da Østbanen blev anlagt i 1879, blev der opført en station ca. 1 km nordvest for den gamle landsby. Derefter blev der hurtigt bygget nyt omkring stationen, som i løbet af 1900-tallet udviklede sig til en stationsby.

I 1898 blev byen beskrevet således: "Haarlev (gml. Form Hornlewæ, Hornleffwæ, Horlef), ved Vejen til Præstø, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1886), Andelsmejeri, Mølle, Markedsplads (Marked 3. Torsdag i Marts og Okt.) samt Jærnbanestation og Telegrafstation".[3]

I dag er stationsbyen og landsbyen for længst vokset sammen til et samlet byområde bundet sammen af parcelhuse, butikker, liberale erhverv, småhåndværk og service[4].

Demografi

Pr. 1. januar, medmindre andet er angivet

ÅrAntal[1]
9. november, 19701.228
19761.617
19811.838
19862.078
19902.220
19962.286
20002.393
20042.451
20082.522
20082.529

Se også

Eksterne henvisninger

Kilder

  1. 1 2 3 4 Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 3. Deel. Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm; Kjøbenhavn 1872; s. 487
  3. J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 843
  4. Kulturmiljøer bind 3, Bevaringsværdige kulturmiljøer samt de ikke prioriterede i Roskilde Amt udgivet 2002 af Roskilde Amt, Teknisk forvaltning (side 216) ISBN 87-7800-407-1
Spire
Denne artikel om geografi i Stevns Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.