Helmig herfra er det trettende studiealbum fra den danske sanger og sangskriver Thomas Helmig, der blev udgivet den 6. november 2006. Det er Helmigs første dansksprogede album i 16 år siden Løvens hjerte (1990). Albummet gik ind som #1 på hitlisten med 25.000 solgte eksemplarer i den første uge.[4] I 2007 blev albummet certificeret fire gange platin for 120.000 solgte eksemplarer.[5] Helmig herfra var det syvende bedst sælgende i 00'erne ifølge IFPI Danmark.[6]
Albummet er skrevet og produceret af Thomas Helmig, og optaget i hans studie The Annex i Risskov samt Grapehouse Studio i København. Sangen "Aldrig sige aldrig mere" er skrevet til filmen Sprængfarlig bombe, og udkom forud for albummet den 4. august 2006.[7] Den regulære førstesingle, "Op og ned" udkom den 6. oktober 2006. Grundet en fejl i produktionen af sangen, lyder det som om Helmig synger "off og ned".[8] Andensinglen, "Det du kan" (2007) udkom også i et remix med hip hop-gruppen KNA Connected, der solgte guld for 7.500 downloads.[9]
Spor
- Alle sange er skrevet af Thomas Helmig.
| 1. |
"Op og ned" |
4:20 |
| 2. |
"Livet er fedt" |
4:35 |
| 3. |
"Lidt for ondt" |
4:07 |
| 4. |
"Støvregn" |
4:53 |
| 5. |
"Lykken til låns" |
3:19 |
| 6. |
"Malaga" |
4:15 |
| 7. |
"Nok til alle" |
1:37 |
| 8. |
"Det du kan" |
3:10 |
| 9. |
"ABCD" |
3:33 |
| 10. |
"Dansk pige" |
4:08 |
| 11. |
"Jeg havde en drøm" |
4:06 |
| 12. |
"Aldrig sige aldrig mere" |
4:23 |
Hitlister og certificeringer