Husby (ved Slesvig)
| Husby | |
| Våben | Beliggenhed |
![]() |
![]() |
| Administration | |
| Land | |
|---|---|
| Delstat | Slesvig-Holsten |
| Kreis | Slesvig-Flensborg |
| Amt | Arns Herred |
| Borgmester | Wolfgang Labs (Borgerlisten AKWH) |
| Statistiske data | |
| Areal | 9,68 km² |
| Højde | 40 m |
| Indbyggere | 814 (31/12/2018) |
| - Tæthed | 84 Indb./km² |
| Andre informationer | |
| Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
| Nummerplade | SL |
| Postnr. | 24850 |
| Tlf.-forvalg | 04621 |
| Koordinater | 54°30′10″N 9°29′46″Ø / 54.50278°N 9.49611°Ø |
| Hjemmeside | www.amt- silberstedt.de |
| Beliggenhed af kommune Husby i Landkreis Slesvig-Flensborg | |
For alternative betydninger, se Husby. (Se også artikler, som begynder med Husby)
Husby, Hysby (dansk) eller Hüsby (tysk) er en landsby og kommune beliggende ved hærvejen vest for Slesvig by i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder med nabokommunerne i Arns Herred kommunefællesskab (Amt Arnsharde). Kommunen omfatter også Husbybro (Hüsbybrücke), Husbymark (Hüsbyfeld) og Husbygaard. I kirkelig henseende hører kommunen under Michaelis Sogn (Skovby Sogn). Sognet lå i den danske tid indtil 1864 i Arns Herred (Gottorp Amt, Sønderjylland).
Bynavnet dukker første gang op i et dokument fra Knud 6. i 1196. I de ældre kilder skrives landsbyen Huscobu. Navnet er sammensat med Hu- (afledt af glda. høgh, oldnordisk haugr for høj, bakke), skov og -by. Navnet er altså egentlig Højskovby og betyder enten højtliggende i skoven beliggende landsby eller en landsby i skoven ved gravhøjerne[1][2].
Ved Husbygård findes med Brudeegen en mindretræ. Ifølge sagnet skulle alle brudepar fra Husby og Skovby undervejs til eller fra St. Michaeliskirke i Slesvig by gøre holdt ved træet og drikke et glas vin, ellers blev ægteskabet ikke lykkeligt eller (endnu værre) et brudepar blev her dræbt af lynet[3][4].
Kommunen er landbrugspræget.
Eksterne henvisninger
- Kommunens netsted (tysk)
Noter
- ↑ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 194
- ↑ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 352
- ↑ Vagn J. Brøndegaard: Traditioner om træer, i: Etnobotanik. Planter i skik og brug, i historien og folkemedicinen, s. 884
- ↑ Billeder af brudeegen

