Lemming (Silkeborg Kommune)

Lemming
Lemming Station Forsamlingshuset
Friskolen i Lemming
Friskolen i Lemming
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Midtjylland
KommuneSilkeborg Kommune
SognLemming Sogn
Postnr.8632 Lemming
Demografi
Lemming by279[1] (2025)
Kommunen101.574[1] (2025)
 - Areal864,89 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.silkeborg.dk
Oversigtskort
Lemming ligger i Midtjylland
Lemming
Lemming
Lemmings beliggenhed 56°14′24″N 9°32′49″Ø / 56.24000°N 9.54694°Ø / 56.24000; 9.54694
For alternative betydninger, se Lemming (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Lemming)

Lemming er en by i Midtjylland med 279 indbyggere (2025)[1], beliggende 5 km nordøst for Skægkær, 11 km sydøst for Kjellerup og 9 km nord for Silkeborg. Byen hører til Silkeborg Kommune og ligger i Region Midtjylland.

Lemming hører til Lemming Sogn, og Lemming Kirke ligger i byen. Det er en romansk bygning fra 1100-tallet med et udskiftet murværk fra 1727. Tårnet er opført i slutningen af 1700-tallet.

Faciliteter

Friskolen i Lemming er oprettet i 2002 og har 91 elever på 0.-6. klassetrin, fordelt i 4 grupper, samt SFO. Kredsen omkring friskolen tog initiativ til at starte Børnehaven i Lemming ved siden af skolen. Ved indvielsen 1. august 2007 havde børnehaven kun 9 børn, men efter to udvidelser med nye pavilloner er der nu plads til 40.[2]

Lemming Forsamlingshus har en stor sal med scene og en lille sal. Tilsammen har de plads til 150 personer.[3]

Historie

I 1901 blev Lemming beskrevet således: "Lemming med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1897), Sparekasse (opr. 12/1 1872; 31/3 1899 var...Antal af Konti 331) og Købmandshdl.;"[4] Målebordsbladet fra 1800-tallet viser en meget spredt landsbybebyggelse, hvor der også var fattighus, to smedjer og en mølle. På målebordsbladet fra 1900-tallet er fattighuset og smedjerne væk, men der er kommet et bageri.

Jernbanen

Lemming fik stationSilkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane (1924-68). Banen gik nede i Lemming Ådal, og stationen kom derfor til at ligge 1 km nordvest for landsbyen. Ved stationen blev der kun bygget enkelte huse. Stationen havde både omløbsspor med øperron og læssespor.[5]

Stationsbygningen er bevaret på Lemming Brovej 22. Herfra går Kjellerupstien, som følger banetracéet næsten hele vejen til Lysbro.

Noter

Eksterne kilder/henvisninger

  • Wikimedia Commons har flere filer relateret til Lemming (Silkeborg Kommune)
  • "Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971". Geodatastyrelsen.