Lichtenberg
| Lichtenberg | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
![]() | |||||
| Overblik | |||||
| Land | |||||
| Borgmester | Michael Grunst | ||||
| Grundlagt | 1. oktober 1920 | ||||
| Postnr. | 10315, 10317, 10318, 10319, 10365, 10367, 10369, 13051, 13053, 13055, 13057, 13059 | ||||
| Demografi | |||||
| Indbyggere | 294.201 (2019) | ||||
| - Areal | 52,1 km² | ||||
| - Befolkningstæthed | 5.646 pr. km² | ||||
| Andet | |||||
| Hjemmeside | www.berlin.de/ba-lichtenberg/ | ||||
Denne artikel omhandler bydelen Lichtenberg. For jernbanestationen, se Berlin-Lichtenberg.
For alternative betydninger, se Lichtenberg (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Lichtenberg)


Lichtenberg er det ellevte af Berlins tolv distrikter (tysk: Bezirke). Det udgøres af bydelene (tysk: Ortsteile) Friedrichsfelde, Karlshorst, Lichtenberg, Falkenberg, Malchow, Wartenberg, Neu-Hohenschönhausen, Alt-Hohenschönhausen, Fennpfuhl og Rummelsburg.
Med et areal på 52,1 km2 og et befolkningstal på 294.201 (2020) er Lichtenberg det henholdsvis fjerdemindste og sjettemindst folkerige distrikt i Berlin. Med 5.646 indbyggere pr. km2 har distriktet byens femtehøjeste befolkningstæthedsgrad.
Distriktets lokale borgerrepræsentation (tysk: Bezirksverordnetenversammlung) domineres af partiet Die Linke med 18 ud af 55 pladser. Siden 2016 har Michael Grunst (Die Linke) været Lichtenbergs distriktsborgmester (tysk: Bezirksbürgmeister). Han udgør sammen med fire øvrige forvaltere (tysk: Bezirksstadträte), valgt af Lichtenbergs borgerrepræsentation, distriktets daglige ledelse (tysk: Bezirksamt).
Lichtenberg, der tidligere lå i Østberlin, rummer Tierpark Berlin, den største af Berlins to zoologiske haver. Det omfattende hovedkvarter for den østtyske efterretningstjeneste Stasi lå også i bydelen. Komplekset er i dag omdannet til Stasi-museum. På stedet findes samtidig et mindesmærke over de, der blev fængslet af Stasi.
Lichtenberg bydele
Lichtenberg er inddelt i følgende bydele:
| Bydele | Areal
(km2) |
Befolkningstal
31. december 2020 |
Befolkningstæthed pr. km2 |
|---|---|---|---|
| 1101 Friedrichsfelde | 5,55 | 55.423 | 9.986 |
| 1102 Karlshorst | 6,55 | 28.206 | 4.306 |
| 1103 Lichtenberg | 7,22 | 41.359 | 5.728 |
| 1104 Falkenberg | 3,06 | 2.189 | 715 |
| 1106 Malchow | 1,54 | 643 | 418 |
| 1107 Wartenberg | 6,92 | 2.578 | 373 |
| 1109 Neu-Hohenschönhausen | 5,16 | 56.921 | 11.031 |
| 1110 Alt-Hohenschönhausen | 9,33 | 50.070 | 5.367 |
| 1111 Fennpfuhl | 2,12 | 33.751 | 15.920 |
| 1112 Rummelsburg | 4,52 | 25.697 | 5.685 |
| 1112 Borsigwalde | 2,0 | 6.769 | 3.385 |
Politik
Distriktsforvaltningen i Lichtenberg
Den daglige politiske ledelse af distriktet varetages af følgende distriktsforvaltere:
| Distriktsforvaltere | Parti |
|---|---|
| Distriktsborgmester Michael Grunst | Die Linke |
| Vicedistriktsborgmester Kevin Hönicke | SPD |
| Katrin Framke | Løsgænger |
| Martin Schaefer | CDU |
| Frank Elischewski | AfD |
Borgerpræsentationen i Lichtenberg
Distriktets lokale borgerrepræsentation har siden distriktsvalget 18. september 2016 haft følgende sammensætning:
| Parti | Pladser |
|---|---|
| Die Linke | 18 |
| SPD | 13 |
| AfD | 12 |
| CDU | 7 |
| Bündnis 90/Die Grünen | 5 |
| I alt | 55 |
Internationale venskabsbyer
- Kamubukwana, Mozambique (siden 1995)
- Białołęka, Polen (siden 2000)
- Kaliningrad, Rusland (siden 2001)
- Hajnówka, Polen (siden 2001)
- Jurbarkas, Litauen (siden 2003)
- Margareten, Wien (siden 2015)
- Hoàn Kiếm, Vietnam (siden 2015)


