Porkeris kommuna
| Porkeris kommuna | |
|---|---|
| Overblik | |
| Land | |
| Demografi | |
| Indbyggere | 297 (2015) |
| - Areal | 14,0 km² |
| - Befolkningstæthed | 21,2 pr. km² |
| Andet | |
| Hjemmeside | www.porkeri.fo |
| Oversigtskort | |
![]() | |
Porkeris kommuna er en kommune med 330 indbyggere (2023) på Færøerne. Den omfatter kun bygden Porkeri på Suðuroy med opland. 1. januar 2009 havde kommunen 334 indbyggere, mod 355 i 1985.[1] Kommunens samlede areal er på 14 km².[2] Borgmester siden 1. januar 2021 er Ása Holm fra Liste B.[3]
Historie
Med indføringen af det kommunale selvstyre på Færøerne i 1872 tog man udgangspunkt i den kirkelige inddeling. Hele Suðuroy udgjorde Suðuroyar prestagjalds kommuna. Frem til 1908 blev sognene på Suðuroy gradvist udskilt som egne kommuner. Efter en grænsejustering ved Nes i 1928 har strukturen været uændret.[4]
Faciliteter
Porkeri Kirke blev indviet den 19. september 1847 og er en af de gamle færøske trækirker.
Den nye folkeskole blev indviet 1984, og er bygget i moderne færøsk stil med græstørvstag, og den har ca. 24 elever og 3 lærere, der underviser eleverne fra 1-7 skoleår.
I kommunens nordøstlige del ligger skolecenteret "Skúladepilin", som huser Suðuroys gymnasium "Miðnámsskúlin"og Færøernes sundhedsskole, "Heilsuskúlin".
Politik
Kommunalbestyrelsen hedder Bygdaráðið (Bygderådet) og har 5 medlemmer. Ved kommunalvalget den 20-11 2020 blev følgende indvalgt med følgende stemmer: Andreas Flagstad Berg (40), Ása Eliabeth Holm (33), Hartvig Kári Bech (33), Ingi Gudfinnsson Olsen (32) og Joanna Diana Vejhe (25). Ása Holm blev borgmester og Andreas Berg viceborgmester.
Referencer
- ↑ Hagstova Føroya
- ↑ Kommunalrapport fra 1998 Arkiveret 15. marts 2012 hos Wayback Machine, s. 412
- ↑ www.r7.fo/news
- ↑ Kommununevndin (1998). Frágreiðing um kommunur. Nýggj kommunal skipan í Føroyum (PDF) (færøsk). Tórshavn: Føroya landsstýri. s. 421. ISBN 99918-3-044-8.
.png)

