Ragna Rask-Nielsen
| Ragna Rask-Nielsen | |
|---|---|
| Født | 15. september 1900 Skive, Danmark |
| Død | 19. maj 1998 (97 år) København, Danmark |
| Far | Emil Carl Jensen |
| Familie | Johannes V. Jensen (farbror), Villum Jensen (fætter), Emmerik Jensen (fætter), Thit Jensen (faster) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Københavns Universitet |
| Beskæftigelse | Biokemiker, docent |
| Arbejdsgiver | Københavns Universitet |
| Information med symbolet | |
Ragna Marie Jenny Rask-Nielsen (født 13. oktober 1900 i Skive, død 19. maj 1998 i København) var en dansk biokemiker.
Rask-Nielsen var ud af Jensen-familien fra Farsø: Hendes far var grosserer Emil Carl Jensen og hendes mor var Anna Hansen.[1] Faren var bror til Johannes V. Jensen, Thit Jensen og Hans Deuvs. Rask-Nielsens farfar var således dyrlægen Hans Jensen, oldefaren Jens Jensen Væver og fætrene Villum Jensen og Emmerik Jensen. Rask-Nielsen var enebarn i det velhavende grossererhjem og bogligt begavet.[1] Hun blev understøttet af familien i hendes uddannelse, hvor hun tog studentereksamen fra Laura Engelhardts Skole i 1919 og påbegyndte et medicinstudie på Københavns Universitet. Rask-Nielsen afbrød studiet da hun giftede sig med Hans Christian Rask-Nielsen.[1] Hun blev i stedet involveret i mandens forskning og tog sig især af dyreforsøg.[1] Forskningen blev dog kun udgivet i mandens navn.[1] I 1944 blev hun skilt fra manden og hun fortsatte en selvstændigt forskningskarriere.[1] Rask-Nielsen blev uddannet fra Københavns Universitet med magisterkonferens i biokemi. Det var på afhandlingen "On the Development of Tumors in Various Tissues in Mice" som hun forsvarede den 29. juni 1948.[2] Peter Ebbesen skrev senere at arbejdet "demonstrerede til fulde den flid, omhu og tankens stringens, der altid karakteriserede hendes forskning".[1] Hun blev tilknyttet Biokemisk Institut som docent.[3]
I 1963 udgav Rask-Nielsen "Evidence of murine, virus-induced, paraprotein-procucing leukaemia and its relation to other virus-induced leukaemias" i tidsskriftet Nature.[4]
Hun er portrætteret 1909 og 1914 af hendes onkel kunstmaleren Hans Deuvs.[5]
Henvisninger
- 1 2 3 4 5 6 7 Peter Ebbesen. "Ragna Rask-Nielsen (1900 - 1998)". Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
- ↑ "V. Akademiske grader", Københavns Universitets Årbog: 194-200, 1948, Wikidata Q111294444
- ↑ "VII. Universitetets videnskabelige samlinger og instituter", Københavns Universitets Årbog, 1. januar 1965, Wikidata Q111294917
- ↑ R. RASK-NIELSEN (1. november 1963), "Evidence of Murine, Virus-Induced, Paraprotein-Producing Leukæmia and its Relation to other Virus-Induced Leukæmias", Nature, 200: 440 PASSIM, doi:10.1038/200440A0, PMID 14076726, Wikidata Q45715404
- ↑ https://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1595/