Rasmus Kristensen
| Rasmus Kristensen | |
|---|---|
| Personlige detaljer | |
| Født | 23. oktober 1927 Havbyrd, Danmark |
| Død | 28. september 2019 (91 år) |
| Gravsted | Ringsted Kirkegård |
| Politisk parti | Venstre |
| Beskæftigelse | Politiker |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Rasmus Kristensen (født 23. oktober 1927 i Havbyrd, død 28. september 2019[1][2]) var en dansk gårdejer og kommunalpolitiker, der var borgmester i Ringsted Kommune fra 1998 til 2001, valgt for Venstre.
Rasmus Kristensen, der var søn af en gårdejer, blev selv landbrugsuddannet. Han engagerede sig i dansk frøavl og var æresmedlem af De Samvirkende Danske Frøavlerforeninger og Midtsjællands Frøavlerforening. Desuden var han medstifter af Protein- og Oliefabrikken Scanola.[3]
Han blev første gang valgt til Ringsted Byråd i 1982[1] og sluttede sit kommunalpolitiske virke som 1. viceborgmester i perioden 2002-2005, hvorefter han ikke genopstillede.
Efter 68 års medlemskab af Venstre forlod han i 2015 partiet som følge af sagerne om rod i Carl Holst og Lars Løkke Rasmussens bilag.[1] Beslutningen var ikke let, sagde han til Sjællandske. "Der var dog ingen anden udvej, for jeg har altid lagt vægt på, at man skal have orden i tingene," sagde han.[3]
Rasmus Kristensen er begravet på Ringsted Kirkegård.[1]
Referencer
- 1 2 3 4 "Rasmus Kristensen". Ringsted Wiki. Hentet 14. februar 2025.
- ↑ "Rasmus Kristensen". Gravsted.dk. Hentet 21. februar 2025.
- 1 2 Nielsen, Rasmus (5. oktober 2019). "Dødsfald: Fhv. V-borgmester, gårdejer Rasmus Kristensen (91)". Altinget.dk. Hentet 14. februar 2025.