Roony Bardghji

Roony Bardghji
Bardghji (2023)
Personlig information
Fulde navn Roony Bardghji
Født 15. november 2005 (19 år)
Kuwait
Statsborger Sverige,
Kuwait,
Syrien Rediger på Wikidata
Højde 1,73 m[1]
Position Kant, midtbane
Klubinformation
Nuværende
F.C. København
Nummer 40
Ungdom
2012–2015 Kallinge
2015–2019 Rödeby
2019–2020 Malmö FF
2020–2021 F.C. København
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2021 - F.C. København 55 (12)
Landshold
2021– Sverige U/17 6 (5)
2022- Sverige U/21 6 (1)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 9. december 2024.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 9. november 2023

Roony Bardghji (født 15. november 2005) er en svensk fodboldspiller, der spiller for den danske superligaklub F.C. København.

Mens Bardghji var på kontrakt i FCK's ungdomsafdeling, spillede han for førsteholdet, hvor han den 21. november 2021 debuterede i startopstillingen i en alder af 16 år og seks dage som den yngste FCK-spiller nogensinde. I den næste kamp ugen efter scorede han og blev derved den yngste målscorer i Superligaen nogensinde. I sommerpausen 2022 blev han officielt en del af førsteholdstruppen.

Roony Bardghji har tillige spillet en række kampe på det svenske U/17- og U/21-ungdomslandshold.

Roony Bardghji har Syriske forældre og er født i Kuwait.[2]

Klubkarriere

Roony Bardghji begyndte sin karriere som ungdomsspiller i klubberne Kallinge SK, Rödeby AIF og Malmö FF.[3] I 2020 skiftede han fra Malmö FF til F.C. København.[4]. Den 21. november 2021 fik han seniordebut for FCK mod AGF i en kamp, hvor han startede inde.[5]. Ugen efter fik han sin anden kamp, hvor han scorede til 2-1 i en 3-1 sejr over AaB, hvorved han i en alder af 16 år og 13 dage blev yngste målscorer i Superligaen.[6]

Den 8. november 2023 scorede han 4-3 sejrsmålet over Manchester United i Champions League.[7]

I maj 2024 blev Roony Bardghji ramt af en alvorlig knæskade, der holdt ham ude i resten af 2024.[8]

Landsholdskarriere

Bardghji har spillet for det svenske U-17 landshold,[9] hvor han debuterede den 7. august 2021 i en kamp mod Danmark U/17.[10] Tre dage seneste scorede han sit første mål på U/17 landsholdet, da han i returkampen mod Danmark scorede i 2-4 nederlaget.[11]

Han blev i marts 2022 udtaget til det svenske U/21-landshold til en kamp mod Irland, men kom ikke på banen.[12] Han fik debut for U/21-holdet i en alder af 16 år og 199 dage, da han blev skiftet ind 18 minutter før tid i en sejr mod Luxembourg, hvilket gjorde ham til den yngste spiller for det svenske U/21-hold nogensinde.[13]

Referencer

  1. [https://www.transfermarkt.com/roony-bardghji/profil/spieler/792331 Spillerprofil Transfermarkt}
  2. FCK-talent skriver kontrakt med det svenske stortalent Roony Bardghji, fck.dk, 15. november 2020
  3. "Framtiden Är Vår — Roony Bardghji". Svenska Fotbollförbundet (svensk). 2020-12-11.
  4. "FCK Talent signs rising star Roony Bardghji". F.C. København. 2020-11-15.
  5. "FC FCK vs. AGF". FCK.dk. 2021-11-21.
  6. FCK-fænomen skriver historie i sejr over AaB, bt.dk, 28.11.2021
  7. "FCK fuldender vildt comeback og slår Manchester United i Parken". DR. 8. november 2023.
  8. FCK-chok: Roony ude i op til et år, bold.dk, 2. maj 2024, bold.dk
  9. "Roony Bardghji". Soccerway.com.
  10. "Uddamålsförlust i premiärlandskampen". svenskfotboll.se. 7. august 2021. Hentet 28. november 2021.
  11. "Målrik landskamp mot Danmark". svenskfotboll.se. 10. august 2021. Hentet 28. november 2021.
  12. Spilllerstatistik på transfermark
  13. Roony Bardghji slog rekord i svensk U21-sejr, bold.dk, 2. juni 2022

Eksterne henvisninger

Spire
Denne biografi om en svensk fodboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.