Samuel Hoare

Samuel Hoare
Personlig information
Født24. februar 1880 Rediger på Wikidata
London, Storbritannien Rediger på Wikidata
Død7. maj 1959 (79 år) Rediger på Wikidata
London, Storbritannien Rediger på Wikidata
DødsårsagHjerteanfald Rediger på Wikidata
Politisk partiKonservative Parti Rediger på Wikidata
FarSir Samuel Hoare, 1st Baronet Rediger på Wikidata
MorKatharine Louisa Hart Davis Rediger på Wikidata
SøskendeElma Katie Hoare Rediger på Wikidata
ÆgtefælleMaud Hoare (fra 1909) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedHarrow School,
New College Rediger på Wikidata
BeskæftigelseDiplomat, politiker Rediger på Wikidata
FagområdePolitik Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverForeign Office Rediger på Wikidata
ArbejdsstedLondon Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserCompanion of the Order of St Michael and St George (1917),
Knight Grand Cross of the Order of the British Empire (1927),
Knight Grand Commander of the Order of the Star of India (1934) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Samuel Hoare, 1. viscount Templewood, kendt som Sir Samuel Hoare mellem 1915 og 1944 (24. februar 18807. maj 1959) var en britisk politiker, som i sin karriere sad på flere vigtige ministerposter.

Således var han minister for Royal Air Force 1922-1924 og igen 1924-1929. 1931-1935 var han minister for Indien og 1935 var han britisk udenrigsminister. Han afgik efter store protester mod ham efter, at en plan for Abessinien, som var udarbejdet af ham og Pierre Laval som da var fransk udenrigsminister, var blevet offentligt kendt. Planen indebar, at Italien fik store landområder i Abessinien (Etiopien). Han var første admiralitetslord 1936-1937 og indenrigsminister 1937-1939. I 1940 blev han atter minister for RAF. Da Winston Churchill udnævntes til premierminister i 1940, mistede Hoare sin ministerpost og blev sendt til Spanien som ambassadør. Hans vigtigste opgave der var at formå Franco at holde sig uden for verdenskrigen, hvilket lykkedes. I 1944 rejste han tilbage til Storbritannien, hvor han blev adlet som viscount Templewood. Efter denne udnævnelse trak han sig tilbage fra politik.