Sodavand

Sodavand, som markedsføres som "light" (let), anses ofte for sundere end den almindelige sodavand, da de ofte er sødet med aspartam. Fordelen er, at produktet typisk indeholder færre kalorier end de sukkerholdige produkter.^[3] Selvom nogle frygter, at dette stof skulle være sundhedsskadeligt for mennesker, er der ikke videnskabeligt grundlag for det.^[4]

Sødemidlet aspartam er imidlertid et omdiskuteret produkt i medicinske kredse, og et studie udført på rotter har vist en sammenhæng mellem indtagelse af stoffet og fremkomsten af visse kræftformer.^[5] Diskussionen går på, at trods mulige skader kan de kun opstå ved indtagelse af store mængder aspartam, som ikke kan nås ved at drikke light sodavand.^{[kilde mangler]}

Der er ikke fundet et kausalt link mellem asparatam og cancer^{[6] [7]}, Det betyder, at både American Cancer Society^[8] og den danske Fødevarestyrelse^[3] afviser asparatam som en risiko.

Endvidere skal det være aldeles uskadeligt at indtage aspartam under den fastsatte grænseværdi på 40 mg/kg kropsvægt per dag.^[9] Dog er der lavet forskning med korrelation med bl.a. aspartam og andre tilsætningsstoffer, som tilsammen (synergivirkning) øger sandsynligheden for diabetes 2.^[10][11]

Indholdet af aspartam i en Coca Cola Zero er 58 mg per 240 ml, som cirka svarer til 80mg pr. dåse.^[12]

Beregningen af aspartams helbredsmæssige effekter stammer fra andre kilder som nogle slags tyggegummi og frugtyoghurt, sukkerfrit slik og bolsjer, light syltetøj, nogle slags is, desserter og nogle slanke- og diabetesprodukter.^[4]

Forsøg tyder på, at kunstige sødestoffer kan virke stimulerende sult hos omtrent 40% af befolkningen (hvilket formentlig kan tilskrives deres genetik), så man spiser mere, når man drikker sukkerfri sodavand.^[13]