SunClass Airlines
| Sunclass Airlines | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
![]() | |||||||
| |||||||
| Grundlagt | 1959 | ||||||
| Hovedkontor | Københavns Lufthavn | ||||||
| Hovedflyvepladser | |||||||
| Antal fly | 12 | ||||||
| Destinationer | ca. 34 | ||||||
| Moderselskab | Strawberry Group (40%) Altor Funds (40%) TDR Capital (20%) | ||||||
| Nøglepersoner | Adm. Direktør Valdemar Warburg | ||||||
| Andet | |||||||
| Cvr-nummer | 40844422 | ||||||
| Websted | sunclassairlines.dk | ||||||
Sunclass Airlines er et dansk charterflyselskab med hovedkvarter i Københavns Lufthavn.

Selskabet flyver fortrinsvis for rejseselskaberne Spies i Danmark, Ving i Norge og Sverige og Tjäreborg i Finland. Både flyselskabet og rejsebureauer ejes af det norske konglomorat Strawberry Group, sammen med kapitalfondene Altor og TDR Capital, de overtog selskaberne efter Thomas Cook-koncernens konkurs i 2019.[1]
Selskabets historie går tilbage til 1959, hvor Spies Rejser overtog dele af konkursramte charterselskab Flying Enterprise og fusionerede disse med sit eget selskab Conair, som havde udlejet to Douglas DC-7-fly til Flying Enterprise. Charterselskaber har efterfølgende haft flere ejere, blevet sammenlagt med andre selskaber og har fløjet under forskellige navne forinden det nuværende SunClass Airlines.
Tidligere navne
- Flying Enterprise (1959-1965)
- Conair (1965-1994)
- Premiair (1994-2002)
- MyTravel Airways (2002-2008)
- Thomas Cook Airlines Scandinavia (2008-2019)
Thomas Cook

I perioden 2008-19 var selskabet ejet af Thomas Cook Northern Europe, der igen var ejet af den britiske børsnoterede rejsekoncern Thomas Cook Group. Thomas Cook Group gik konkurs i september 2019 i hvilken forbindelse Thomas Cook Airlines Scandinavia blev solgt fra til norske Strawberry Group og en række kapitalfonde, der driver selskabet videre som SunClass Airlines.
Eksterne henvisninger
Referencer
- ↑ Maiken Kolby (31. oktober 2019). "Spies' eget flyselskab skifter navn". Ekstra Bladet. Hentet 3. november 2019.
| Spire Denne artikel om flyvning er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
