Ultraforarbejdede fødevarer
Ultraforarbejdede fødevarer eller ultraforarbejdet mad er industrielt fremstillede fødevarer, der indeholder mange kunstige produkter som kemisk fremstillede tilsætningsstoffer, og som er fremstillet ved omfattende bearbejdning, ofte i adskillige trin. Forbruget af ultraforarbejdede fødevarer stiger, og i nogle lande udgør de i dag mere end halvdelen af befolkningens ernæring.[1] Ifølge et skøn er 60 % af de varenumre, som en dagligvarekoncern som Coop Danmark har på hylderne, ultraforarbejdede fødevarer.[2] Det gælder blandt andet varer som brød, yoghurt og pålæg.[3] Ultraforarbejdet mad bliver af nogle forskere kædet sammen med en højere risiko for en række livsstilsrelaterede helbredsproblemer som fedme, forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdom og muligvis tidligere død. Der er dog uenighed blandt sundhedsforskere om de ultraforarbejdede fødevarers rolle for helbredet.[3]
Uenighed blandt ernæringsforskere
En række studier tyder på, at personer, der spiser meget ultraforarbejdet mad, har højere risiko for en række forskellige sygdomme som hjertesygdomme og type 2-diabetes[4][5]. Der er dog uenighed blandt sundhedsforskere om, hvordan sammenhængen er. Nogle fremhæver, at studierne ikke viser, at den ultraforarbejdede mad i sig selv fører til flere sygdomme, men blot, at personer, der spiser meget ultraforarbejdet mad, har en generel livsstil, der giver helbredsproblemer. Andre forskere er kritiske overfor klassificeringen af ultraforarbejdede fødevarer i det hele taget, idet de mener, at afgrænsningen i forhold til andre fødevarer er uklar. Mange forskere mener, at en række ultraforarbejdede fødevarer er usunde, men at det ikke i sig selv er den høje forarbejdningsgrad, der udgør problemet, men f.eks. at de typisk indeholder meget fedt og salt og få fibre, hvilket i sig selv kan være helbredsskadeligt. Nogle madvarer som ultraforarbejdet fuldkornsbrød og frugtyougurt er typisk forbundet med bedre helbred. Der er dog også studier, der peger på, at ultraforarbejdet mad fik forsøgspersoner til at tage mere på i vægt, selvom næringsindholdet i maden svarede til uforarbejdet mad.[1]
NOVA-klassificering af fødevarer
Mange [veganske] produkter lever klart ikke op til de sundhedsmæssige krav. Tag plantedrikke. Alle støtter, at vi skifter fra animalske til plantebaserede fødevarer, også som del af den grønne omstilling, men rent ernæringsmæssigt er plantedrikke rigtig dårlige, for de har lavere proteinindhold, og vitaminer og mineraler er helt i bund. Industrien køber kridt og tilsætter det som [kalcium]. Plantedrikke har slet ikke den fødevarematrix, som vi i stigende grad forstår er vigtig for sundheden, som du får, når du drikker komælk eller spiser ost og yougurt.
Udtrykket ultraforarbejdet mad stammer fra klassifikationssystemet NOVA for fødevarer, som opererer med fire grupper fødevarer:[1]
- Uforarbejdede eller minimalt forarbejdede fødevarer som bær, frugt og grøntsager, frisk kød, æg og mælk. Disse fødevarer er naturlige, hvor uspiselige dele dog er fjernet, og fødevarerne kan være blevet tørret, frosset eller emballeret
- Forarbejdede kulinariske ingredienser som salt, sukker, smør, madolie og honning. Det er ingredienser, der er baseret på fødevarer fra gruppe 1, og som er normalt anvendte i husholdningen
- Forarbejdede fødevarer som saltede nødder, frugt- og grøntsagskonserves, fisk i olie, hjemmebagt brød og øl. Disse madvarer er fremstillet ved at kombinere fødevarer fra gruppe 1 og 2. De har gennemgået processer for at forbedre holdbarheden og kvaliteten.
- Ultraforarbejdede fødevarer som industribagt brød, kiks, kager, sodavand, chokolade, pølser og burgere. Andre eksempler er kartoffelmospulver, leverpostej og is.
NOVA-klassificeringen er fra 2009,[7] hvor en ekspertgruppe foreslog at bruge graden af industriel forarbejdning af fødevarer som en indikator for ernæringsmæssige problemer.[8]
Kilder
- 1 2 3 Ingrid Spilde: Kæmpe studie kobler ultraforarbejdet mad til mange sygdomme – men hvad betyder det?. Artikel på videnskab.dk 16. marts 2024, oversat fra norsk original på forskning.no.
- ↑ Nanna Schelde: Jeg skrev om ultraforarbejdet mad, og I bad om mere viden. Artikel på zetland.dk 4. december 2024.
- 1 2 30. november 2024, politiken.dk Mere om ultraforarbejdet. Hentet 2025-01-25.
- ↑ April 8, 2025, scitechdaily.com: Hidden in Plain Bite: The Additive Cocktails Quietly Fueling Diabetes Risk. Hidden dangers may be lurking in your everyday food choices. Researchers analyzed dietary data from over 100,000 people and discovered that specific combinations of common food additives — especially those in ultra-processed foods and artificially sweetened drinks — were linked to a higher risk of developing type 2 diabetes, backup Citat: "...The study identified five main additive mixtures, two of which were associated with a higher risk of type 2 diabetes. One of these mixtures included emulsifiers such as carrageenans, modified starches, and other additives typically found in products like stocks, milky desserts, fats, and sauces. The other contained a combination of sweeteners, colorants, and acidifiers commonly used in artificially sweetened drinks and sodas. The results were published in PLOS Medicine...The first mixture incriminated was primarily composed of several emulsifiers (modified starches, pectin, guar gum, carrageenans, polyphosphates, xanthan gum), a preservative (potassium sorbate), and a coloring agent (curcumin). These additives are typically found in a variety of ultra-processed foods, such as stocks, milky desserts, fats, and sauces...The other mixture implicated was primarily composed of additives found in artificially sweetened drinks and sodas. It contained acidifiers and acidity regulators (citric acid, sodium citrates, phosphoric acid, malic acid), coloring agents (sulfite ammonia caramel, anthocyanins, paprika extract), sweeteners (acesulfame-K, aspartame, sucralose), emulsifiers (gum arabic, pectin, guar gum) and a coating agent (carnauba wax). In this study, interactions between the additives of these mixtures were detected suggesting that some could interact with each other, either by enhancing their effects (synergy) or by attenuating them (antagonism)..."
- ↑ Open Access: “Food additive mixtures and type 2 diabetes incidence: Results from the NutriNet-Santé prospective cohort” by Marie Payen de la Garanderie, Anaïs Hasenbohler, Nicolas Dechamp, Guillaume Javaux, Fabien Szabo de Edelenyi, Cédric Agaësse, Alexandre De Sa, Laurent Bourhis, Raphaël Porcher, Fabrice Pierre, Xavier Coumoul, Emmanuelle Kesse-Guyot, Benjamin Allès, Léopold K. Fezeu, Emmanuel Cosson, Sopio Tatulashvili, Inge Huybrechts, Serge Hercberg, Mélanie Deschasaux-Tanguy, Benoit Chassaing, Héloïse Rytter, Bernard Srour and Mathilde Touvier, 8 April 2025, PLOS Medicine. DOI: 10.1371/journal.pmed.1004570, backup
- ↑ „Jeg har taget fejl i forhold til mange ting“, interview med professor Arne Astrup, af Lars Igum Rasmussen, Politiken 5. januar 2025, Paywalled: 5. jan. 2025, politiken.dk: Drop plantemælk, spis æg og fed ost: Arne Astrup fortryder en masse, han har sagt om vores mad
- ↑ Malin Haugan: Hvorfor advarer de nye kostråd ikke tydeligere mod ultraforarbejdet mad? Artikel på videnskab.dk 15. juli 2023.
- ↑ Julie Woods, Mark Lawrence, Priscila Machado og Sarah Dickie: Sådan spotter du ultraforarbejdede fødevarer. Artikel på videnskab.dk 23. april 2023.