United Cup
| United Cup | |
|---|---|
| Arrangement | |
| Grundlagt | 2022 |
| Arrangør | Tennis Australia |
| Spillested | RAC Arena, Ken Rosewall Arena |
| Værtsby | Perth og Sydney, Australien |
| Underlag | Hardcourt (Greenset Cushion) |
| Præmiesum | $ 10.000.000 (min.) (2024) |
| Kategori | United Cup |
| Website | www.unitedcup.com |
Senest opdateret: 11. januar 2025 | |
| Herre professionel tennis |
|---|
|
United Cup er en tennisturnering for mixed landshold, som fra 2023 et afviklet i Australien som optakt til Australian Open. Turneringen er en del af både ATP Tour og WTA Tour.
I den første udgave af turneringen i 2023 blev holdkampene afviklet med to herresingle-, to damesingle- og en mixed double-kamp, men allerede i 2024 ændrede man holdkampformatet til en herresingle-, en damesingle- og en mixed double-kamp.
Den første United Cup blev vundet af USA, som i finalen besejrede Italien med 4-0. Året efter vandt Tyskland turneringen efter finalesejr på 2-1 over Polen. USA blev det første hold, der vandt turneringen to gange, da amerikanerne i 2025 slog Polen med 2-0 i finalen.
Historie
Spillesteder
Turneringen blev første gang afholdt i årsskiftet 2022-23 med deltagelse af 18 landshold, der var inddelt i seks grupper med tre hold i hver. Gruppespillet bliver afviklet med to grupper i hver af de tre værtsbyer: Brisbane, Perth og Sydney, mens de afgørende finalekampe afvikles i Sydney. Året efter var antallet af værtsbyer reduceret til to, Perth og Sydney, som hver var vært for tre indledende grupper.
| År | Dato | Hold | Spillesteder |
|---|---|---|---|
| 2023 | 29. december 2022 - 8. januar 2023 | 18 | Brisbane, Perth, Sydney |
| 2024 | 29. december 2023 - 7. januar 2024 | 18 | Perth, Sydney |
| 2025 | 27. december 2024 - 5. januar 2025 | 18 | Perth, Sydney |
Præmier
| Præmiesum | |
|---|---|
| 2023 | $ 15.000.000 |
| 2024 | $ 10.000.000 |
| 2025 | $ 11.170.000 |
Vindere og finalister
| År | Vinder (titel nr.) | Finalist | Finaleresultat |
|---|---|---|---|
| 2023 | 4–0 | ||
| 2024 | 2–1 | ||
| 2025 | 2–0 |
Kilder / eksterne henvisninger
- United Cup (engelsk)