Verdensmesterskabet i bandy 2004 var det 24. VM i bandy gennem tiden, og mesterskabet blev arrangeret af Federation of International Bandy. Mesterskabet var opdelt i en A-gruppe med fem hold og en B-gruppe med seks hold. A-gruppen blev afviklet i Sverige i perioden 1. – 8. februar 2004, mens B-gruppen blev spillet den 25. – 28. februar i Budapest, Ungarn.
Mesterskabet blev vundet af Finland efter finalesejr over værtslandet og de forsvarende verdensmestre fra Sverige på 5-4 efter forlænget spilletid.[1][2] Det var Finlands første VM-titel efter at holdet tidligere seks gange havde vundet sølv og 14 gange bronze. Bronzemedaljerne gik til Rusland, som besejrede Kasakhstan med 5-2 i bronzekampen, og som dermed leverede det dårligst russiske resultat ved VM i bandy indtil da. Det var tillige en tangering af Sovjetunionens dårligste VM-placering: bronze i 1987.
A-VM
A-VM blev spillet i Sandviken, Uppsala, Västerås, Stockholm og Grängesberg i Sverige i perioden 1. – 8. februar 2004. De fem hold spillede først en indledende runde alle-mod-alle. Sejre gav 2 point, uafgjorte 1 point, mens nederlag gav 0 point. De fire bedste hold kvalificerede sig til semifinalerne, hvor nr. 1 mødte nr. 4 og nr. 2 spillede mod nr. 3. Taberne af semifinalerne mødtes i bronzekampen, mens vinderne spillede finale om verdensmesterskabet.
Finalekampe
| Dato |
Kamp |
Resultat |
| Semifinaler |
| 7.2. |
Sverige - Kasakhstan |
10-30 |
| 7.2. |
Rusland – Finland |
3-4 |
| Bronzekamp |
| 8.2. |
Rusland – Kasakhstan |
5-2 |
| Finale |
| 8.2. |
Sverige – Finland |
•4-5• |
| • Efter forlænget spilletid. |
B-VM
B-VM blev spillet i Budapest, Ungarn i perioden 25. – 28. februar 2004 med deltagelse af seks hold, som spillede om én oprykningsplads til A-gruppen. Der blev først spillet et gruppespil alle-mod-alle. Sejre gav 2 point, uafgjorte 1 point, mens nederlag gav 0 point. Nr. 1 og 2 i gruppespillet spillede oprykningskamp til A-gruppen, mens nr. 3 og 4 spillede placeringskamp om 3.-pladsen.
Placeringskampe
| Dato |
Kamp |
Resultat |
| Kamp om 3.-pladsen |
| 28.2. |
Canada - Ungarn |
1-5 |
| Finale |
| 28.2. |
USA - Hviderusland |
12-30 |
Kilder / eksterne henvisninger