Vemmedrup
| Vemmedrup | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
![]() Skolen | |||||
| Overblik | |||||
| Land | |||||
| Region | Region Sjælland | ||||
| Kommune | Køge Kommune | ||||
| Sogn | Bjæverskov Sogn | ||||
| Postnr. | 4632 Bjæverskov | ||||
| Demografi | |||||
| Vemmedrup by | 1.633[1] (2025) | ||||
| Kommunen | 63.335[1] (2025) | ||||
| - Areal | 255,47 km² | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone | UTC +1 | ||||
| Hjemmeside | www.koege.dk | ||||
| Oversigtskort | |||||
![]() Vemmedrup Vemmedrups beliggenhed 55°27′55″N 12°3′53″Ø / 55.46528°N 12.06472°Ø | |||||
Vemmedrup er en by på Østsjælland med 1.633 indbyggere (2025)[1], beliggende ved Vestmotorvejen 22 km øst for Ringsted og 8 km vest for Køge. Byen hører til Køge Kommune og ligger i Region Sjælland.
Vemmedrup hører til Bjæverskov Sogn. Bjæverskov Kirke ligger i Bjæverskov, 3 km sydvest for Vemmedrup.[2]
Faciliteter
Vemmedrupskolen fra 1979 har 331 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin, samt 3 aldersopdelte SFO'er, juniorklub for 4.-7 klasse og ungdomsklub for 7. klasse og op. I byen er der også en dagpleje. [3] Vemmedrup Idrætsforening, der også blev stiftet i 1979, benytter skolens lokaler uden for normal skoletid og har også sit eget klubhus. Foreningen tilbyder badminton, bordtennis, fodbold, gymnastik, karate og petanque.[4]
Vemmedrup Børnehave med 47 børn er opført i 1974 i den gamle krohave ved Yderholm Kro, som nu er privat bolig.[5] Vemmedrup har en Rema 1000
Historie
I Vemmedrup har der været tre standsningssteder på Køge-Ringsted Banen (1917-63): Holdepladsen Yderholm blev mest benyttet af turister på skovtur. 1929-40 fandtes Vemmedrup trinbræt tæt ved den nuværende bymidte. Og fra 1929 fandtes Lundsgårdsvej trinbræt ved banens krydsning af den nuværende Vindegårdsvej.[6] Banetracéet er bevaret 300 m sydvest for byen på en 1½ km lang asfalteret sti til Bjæverskov.
Målebordsbladene viser kun et par gårde i det nuværende byområde, så Vemmedrup var et landdistrikt i banens tid, og byen er hovedsagelig opstået senere.
Noter
- 1 2 3 Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ↑ Målt fra bymidte til bymidte, men byerne er næsten vokset sammen, for der er kun 300 m åbent land mellem bebyggelserne.
- ↑ "Vemmedrupskolen". Arkiveret fra originalen 22. april 2018. Hentet 22. april 2018.
- ↑ Vemmedrup IF
- ↑ Vemmedrup Børnehave: Om børnehaven
- ↑ "EVP (Erik V. Pedersen): KRB - Stationer". Arkiveret fra originalen 10. oktober 2016. Hentet 10. oktober 2016.
.jpg)

.svg.png)